Workshop: Land møder by
Apr
5
5:00 PM17:00

Workshop: Land møder by

Tænketanken Frej inviterer til en interaktiv workshop, hvor fremtidens kommende fødevareproducenter og fremtidens unge forbrugere mødes. På tværs af uddannelser og baggrunde skal workshopdeltagerne samles om én fælles mission, nemlig at skabe et fælles grundlag for fremtidens fødevareproduktion. 

Så hvadenten du er en af fremtidens handlekraftige fødevareproducenter eller en vidende og innovativ forbrugerorienteret studerende, så håber vi, at du vil være med til at diskutere fødevareproduktionens største udfordringer og i fællesskab finde frem til ambitiøse og holdbare løsningsforslag.

SKYND DIG AT TILMELDE DIG - For vi har kun pladser til henh. 40 fødevareproducenter og 40 forbrugere 👩🏻‍🌾🙋

Aftenens program vil blive en spændende blanding mellem oplæg, gruppearbejde og netværk mellem workshopdeltagerne.

 

Hello, World!

View Event →
Målrettet regulering: Plads til både miljø og landbrug?
Apr
11
5:15 PM17:15

Målrettet regulering: Plads til både miljø og landbrug?

Målrettet regulering har været på alles læber i landbrugskredse siden det i den så omdiskuterede Fødevare- og landbrugspakke (december 2015), blev besluttet at indføre en målrettet regulering af landbruget. Men mens alle landmænd taler om og tænker på målrettet regulering, er de færreste danskere klar over hvad de to så imponerende, usexede ord dækker over, og vil betyde for vores allesammens Danmark. 

I dag reguleres alle landmænd ens. Der generelle krav til landmænds brug af kvælstof – uanset hvilke landbrugsarealer det udbringes på. Målrettet regulering gør op med paradigmet om at alle reguleres ens. I stedet skal landmænd reguleres efter kvaliteten og typen af deres jord. Man skal med andre ord regulere, så det giver mening. 

Tænketanken inviterer sammen med JA til debatevent, hvor vi bliver klogere på, hvad målrettet regulering betyder, hvordan det vil blive udformet og undersøger om det mon er vejen til bedre miljø og landbrug samtidig? 

Eventet vil blive afholdt i København, og program og endelig lokation følger snarest.

 

View Event →
Magten over indkøbskurven: Dit valg eller detailhandlens?
May
3
5:00 PM17:00

Magten over indkøbskurven: Dit valg eller detailhandlens?

Buræg er så godt som forsvundet fra kølediskene i danske supermarkeder, økologiske varer vælter frem på hylderne og GMO-frie varer fylder mere og mere. Supermarkederne forsøger i stigende grad at vinde kunder ved at turde at have holdninger og slå på bæredygtigt forbrug. 

Men er, choice editing, som det kaldes, når detailhandlen tager valg på forbrugernes vegne, udtryk for detailhandlens samfundsansvar? Og hvordan beslutter de i så fald, hvad der er bæredygtigt, og hvad du bør lægge i kurven? Eller er supermarkedernes valg på dine vegne i højere grad et salgstrick med profit for øje? 

Tag del i debatten, når vi inviterer en forbrugeradfærdsekspert, fødevarefaglige stemmer og hovedpersonerne fra detailhandlen til at blive klogere på detailhandlens skjulte magt, og diskuterer hvorvidt og hvordan supermarkederne bør bestemme, hvad du lægger i kurven.

 

View Event →
To bi or not to bi: Hvordan sikrer vi bier og biodiversitet?
May
24
5:15 PM17:15

To bi or not to bi: Hvordan sikrer vi bier og biodiversitet?

Bierne dør på stribe i hele Europa, og især 2017 var et hårdt år for de danske bier. Næsten alle er enige om, at den enorme bi-dødelighed er et problem, da bier er en central del af vores økosystem, og vigtige for dyrkningen af de fødevarer vi har i dag. Værre bliver det straks når ansvaret for bi-dødeligheden skal placeres, og når der skal findes fælles fodslag på at overkomme udfordringen. 

Tænketanken inviterer i samarbejde med JA til event om bi-dødeligheden. Vi vil sammen med dig, forskerne, naturorganisationerne og de danske landmænd blive klogere på, hvilke årsager der er til de mange døde bier, og hvordan vi i fællesskab kan stoppe det. 

Eventet vil blive afholdt i København, og program og endelig lokation følger snarest.

View Event →

Kan E-numre blive et nummer for meget?
Feb
21
5:15 PM17:15

Kan E-numre blive et nummer for meget?

Der findes mange hundrede e-numre, og der er e-numre i næsten al vores mad og drikke. Men hvad er e-numre egentlig for noget? Hvorfor er de i vores fødevarer? Og bør du undgå dem? 🍽🔍🤔💭🆓

Tænketanken Frej skyder 2018 i gang med at dykke ned i den kemi, som berører os alle, men som så få af os forstår. 🛒🔍🤔
I samarbejde med Fagforeningen JA, inviterer vi jer til at blive klogere på nødvendigheden, brugen og kendskabet til e-numre onsdag d. 21. februar, 2018. 👩‍🌾🕵️

Eventet bliver afholdt på Thorvaldsensvej 40, lokale A2-70.03, Frederiksberg.

Tilmeld dig allerede nu nedenfor.

View Event →
Palæo og veganertrend: Hvad blev der af kostrådene?
Dec
6
5:30 PM17:30

Palæo og veganertrend: Hvad blev der af kostrådene?

  • Auditorie B086, Professionshøjskolen Metropol (map)
  • Google Calendar ICS

🏋️‍♀️Sundhed er en mega-trend. Og bevidstheden om kost fylder mere og mere👨‍🔬🏋️‍♀️

Overskrifter i aviser, sociale medier og blogs bombarderer os med bud på, hvad vi bør spise, for at leve optimalt 🌱🐔 Til eventet stiller Tænketanken Frej spørgsmålstegn ved, hvad sundhed er - og hvem der definerer sundhed? Er det myndighederne? Forskere? eller er det de mange trendsættere? 🐟🌿🌽

Vi stiller skarpt på:
- Samfund: Hvorfor bliver vi som samfund og mennesker grebet af trends omkring sundhed og kost? 🏃🏼‍♀️
- Ernæring: Hvad er sundhed? Og hvad siger forskningen om de forskellige trends? 🍏🐷
- Myndighederne: Hvilke overvejelser ligger der bag kostrådene? Og bør myndighederne blande sig i vores sundhed? 👨‍
- Palæo/veganer trend: Personlige historier - Hvilke overvejelser ligger bag valget af livsstilen.🍗🍒

Aftenens program: 
17.30: Ankomst – Velkomst v. Tænketanken Frej
17.40: Danskernes forhold til sundhed og trends - Oplæg ved Bodil Just Christensen, Adjunkt, KU
17.55: Ernæringsfaglige perspektiver på sundhed - Oplæg ved Lars Klingenberg, Studieadjunkt, Klinisk og forebyggende ernæring, KU
18.10: Personlig historie - at spise vegansk – Oplæg ved Magnus Leitet, 10 år som veganer. 
18.20: Personlig historie – Palæo – Oplæg ved Thomas og Thilde Rode, mesterkok og b.la. forfatter til bogen ”PALÆO, stenalderkost og træning." 
Pause 18.30 – 18.40
18.40: Paneldebat
19.25: Afrunding og farvel
19.30 Mulighed for netværk

Det bliver en fed aften i sundhedens tegn, så tøv ikke med at tilmelde sig på nedenstående link 🚦🚴‍♀️ http://www.taenk-frej.dk/arrangementer/palaeo-og-veganertrends 

Eventet er gratis for studerende samt presse. 
For ikke-studerende koster eventet 100 kr. + gebyr. 🌱🌿

Billetsystemet er sponsoreret af Ticketbutler

 

Eventet er gratis for studerende og jobsøgende, og koster 108 kr. for ikke-studerende.

View Event →
Kødafgift: En mulig vej til et bedre klima?
Nov
28
5:30 PM17:30

Kødafgift: En mulig vej til et bedre klima?

Er klimaafgift en mulig vej til et bedre klima eller unødig indgriben i danskernes forbrug? Fronterne er skarpe i debatten om klimaafgift. Tænketanken Frej vil med dette event kigge udover "for eller imod diskussionen" 😇, men søger i stedet at blive klogere på:

Hvordan en kødafgift kan udformes ud fra erfaringer med fedt- og sukkerafgiften💰, hvordan en evt. klimaafgift vil påvirke forbrugerne 🛒, og hvad det i sidste ende vil betyde for klimaet og produktionen? 🍀🐄

Program

Kl. 17.30 Velkomst v. Tænketanken Frej og djøf 

Kl. 17.40 Oplæg ved Jens Holger Helbo Hansen, tidligere chefkonsulent i Skatteministeriet

Kl. 17.55 Oplæg ved Sinne Smed, lektor ved KU og ekspert i regulering af forbrugeradfærd gennem information og beskatning

Kl. 18.10 Netværksøvelse v. djøf

Kl. 18.15 Pause med mad

Kl. 18.40 Jens Astrup Madsen,  Leder af afdelingen for Energi, Klima & Planter, Landbrug & Fødevarer

Kl. 18.55 Gorm Greisen, formand for Etisk Råd

Kl. 19.10 Paneldebat

Kl. 19.55 Afrunding og farvel

 

Tilmeld dig her

BEMÆRK: Kun 190 pladser

View Event →
Mad til milliarder: Hvordan brødføder vi verden?
Nov
15
5:15 PM17:15

Mad til milliarder: Hvordan brødføder vi verden?

  • Fysisk Auditorium, Aarhus Universitet (map)
  • Google Calendar ICS

Næsten 800 millioner mennesker får ikke mad nok. Dermed er sult og fejlernæring ifølge FN den største globale sundhedsrisiko – større end HIV/AIDS, malaria og tuberkulose tilsammen. Hvordan sikrer vi, at alle disse mennesker får mad nok – uden at ødelægge det kæmpestore økosystem, vi kalder jorden? 🌏 🚜 🌽 Er en intensivering af dansk fødevareproduktion en del af løsningen? Eller bør vi i lille Danmark kigge i helt andre retninger i forsøget på at bidrage til løsningen af FN’s verdensmål nr. 2 om afskaffelse af sult? Og hvad har ernæring at gøre med at bekæmpe sult? 

Tænketanken Frej og Djøf Studerende Århus inviterer til debatarrangement om Danmarks rolle i (al)verdens fødevareproduktion og har inviteret tre spændende oplægsholdere, der har hver sin vinkel på problemstillingen. 

🌽 🌱 🌏 PROGRAM 🌾 👨🏻‍🌾 🕔
• Kl. 17.15: Velkomst ved Tænketanken Frej og Djøf Studerende Aarhus
• Kl. 17.30: Niels Halberg, direktør hos DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
• Kl. 17.55: Søren Bisp, chefkonsulent, SEGES - Landbrug & Fødevarer om fremtidens danske fødevareproduktion og dens rolle til at brødføde verden
• Kl. 18.15: Lykke Valentin, projektleder, DIB, dansk U-lands NGO om udfordringerne omkring sult i udviklingslandene og hvilke tiltag der gør en reel forskel ift. at brødføde mennesker i disse lande
• Kl. 18.35: Paneldebat
• Kl. 19.00: Tak for i dag og på gensyn!

❗️Tilmelding skal ske gennem DJØF her

View Event →
Havbrug: Forurenende forretning?
Nov
9
5:15 PM17:15

Havbrug: Forurenende forretning?

  • Festauditoriet, Frederiksberg Campus KU SCIENCE (map)
  • Google Calendar ICS

Regeringen og industrien ønsker en større produktion af opdrættede fisk. Det er god forretning 💸💸

Oppositionen og forskere er dog bekymrede for miljøpåvirkningen. De mener, at det er en forurenende forretning ⚓⚓

Tænketanken Frej stiller i samarbejde med Djøf skarpt på havbrug i Danmark og hvilke miljøeffekter det skaber. For hvorfor er forskerne så kritiske over produktionsformen, og hvorfor er erhvervet så befippet på at producere endnu flere fisk?

Information om program og tilmelding følger, men tegn allerede nu en kæmpe 🐟 i din kalender.

TILMELD DIG GRATIS EVENTET VIA FACEBOOK HER

 

View Event →
Palmeolie: Udvikling eller udryddelse?
Oct
25
5:15 PM17:15

Palmeolie: Udvikling eller udryddelse?

  • Industriens hus, Dansk Industri (map)
  • Google Calendar ICS

Der findes palmeolie i omkring 10 pct. af dagligvarerne i Danmark. Chokolade, is, færdigretter, shampoo, sæbe og kosmetik. Alle varer, som de fleste danskere køber ofte 🍫🍦🍔

De senere år er der dog opstået en boykot-bølge mod palmeolien i flere af vores nabolande, og også i Danmark er forbruget af palmeolie faldet 11 pct. siden 2010.

Forbrugernes nej-tak skyldes, at produktionen af palmeolie, der som oftest foregår i Indonesien eller Malaysia har (haft) udfordringer med regnskovsfældning, orangutangens udryddelse og dårlige arbejdsforhold for fattige bønder.

Tænketanken Frej søger sammen med Dansk Industri at blive klogere på problematikkerne inden for palmeolie. Hvordan produceres palmeolie 🤔, hvad er udfordringerne 🤔, hvordan udvikler produktionen sig 🤔 og/eller bør man boykotte al brug af palmeolie? 🤔

Program og information om tilmelding følger, men sæt allerede nu ✖ i din 📆

Tilmeld dig gratis eventet her

Læs mere om eventet på Facebook her

 

View Event →
EU´s Klimamål: Dødsstød eller redning for dansk landbrug?
Sep
26
5:15 PM17:15

EU´s Klimamål: Dødsstød eller redning for dansk landbrug?

  • pin Lokale 35.01.05 (med indgang fra Gammeltoftsgade), Center for Sundhed og Samfund, KU (map)
  • Google Calendar ICS

EU vil med sine klimamål bekæmpe klimaforandringerne. Som et af de rigeste EU-lande, skal vi i Danmark reducere vores udledning af drivhusgasser med 39 procent inden 2030.
Hele 20 procent af den danske udledning stammer fra landbruget, som derfor ikke kan undgå at blive påvirket.

Spørgsmålet er bare: Hvordan?

Vi har inviteret DK's grønne tænketank, den førende forsker inden for området, formanden for klimarådet og SELVESTE energi-, forsynings-, og klimaministeren til at give deres bud på samspil og modspil mellem klimaforandringerne og produktionen af fødevarer. 

TILMELD DIG GRATIS EVENTET VIA FACEBOOK HER


**Program**

17.15: Velkomst v. Tænketanken Frej
Oplæg v. energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt 
Oplæg v. Peter Birch Sørensen, Klimarådet
Oplæg v. Torben ChrintzDanmarks grønne tænketank Concito 
Oplæg v. Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet 
18.25-18.50: PAUSE – med lidt mad og drikke
Paneldebat med inddragelse af salen
20.15: Farvel og tak

View Event →
Frejs fødevarefokus: Et bedre forbrug - en bedre produktion
Sep
19
8:00 AM08:00

Frejs fødevarefokus: Et bedre forbrug - en bedre produktion

Glade grise, krævende klimakrav og bæredygtige bondemænd – dansk fødevareproduktion bliver debatteret som aldrig før. Forbrugerne vil have mad, der er i balance med både klima, natur og dyrevelfærd, men det er en hård nød at knække.

Derfor dedikerer Frej en hel dag, hvor vi zoomer ind på virkeligheden i dag og morgendagens løsninger. 

Se hele programmet her
 

Tid d. 19. september 2017 kl.8.00-16.00

Sted: Restaurant Bellahøj, Bellahøjvej 20, 2700 Brønshøj, København

TILMELD DIG HER

Pris for hele dagen inkl. fuld forplejning: 
• Standard: 500 kr.
• Studerende: 150 kr.

*** De fire spor *** (Vælg de to spor, der interesserer dig mest!)

🐖 DYREVELFÆRD 🐖
Dyrenes ve og vel bliver vigtigere og vigtigere, når danskerne vælger kød i køleren. Lyt med, når vi stiller spørgsmålene: Taler landmand, dyrlæge og forbruger egentlig om det samme, når de taler dyrevelfærd? Hvor glade kan de danske dyr blive? Og hvordan ser virkeligheden ud i en svinesti i Danmark?

♻️ MILJØ ♻️
Recycling, genbrug og økonomi i cirkler. Kært barn har mange navne, men det handler om at genanvende vores ressourcer. Dyk ned i fremtidens miljøløsninger, når vi zoomer ind på cirkulær økonomi, værdien i affald og en selvforsynende by.

🌍 KLIMA 🌍
Mindre kød og flere labre larver, det er nogle af ideerne til at skabe overskud i klimaregnskabet. Vær med når vi tager klimabrillerne på og kigger nærmere på klimavenlig kost nye proteinkilder og EUs klimamål. 

🛒 FORBRUG 🛒
Hvem har magten, når det kommer til vores mad? Og hvordan rykker vi den i en mere bæredygtig retning? Få et kig inden for, når detailhandlen og myndighederne afslører, hvordan de påvirker dig til at tage et lidt bedre valg, når sulten trænger sig på. 

🗣 Afsluttende paneldebat 🗣

Følg også med på Facebook-eventet her

View Event →
Frej x FN’s Fødevareprogram: Hvordan brødføder vi verden?
Jun
22
5:30 PM17:30

Frej x FN’s Fødevareprogram: Hvordan brødføder vi verden?

NB: Eventet er gratis, men kræver tilmelding via mail senest d. 20. juni til wfp.denmark@wfp.org

795 millioner mennesker i verden får ikke mad nok. Det svarer til én ud af ni af alle mennesker på kloden. 95 millioner børn under fem år vejer alt for lidt, og dårlig eller mangelfuld ernæring er skyld i næsten halvdelen af alle dødsfald blandt børn under fem år.

Statistikkerne er gruopvækkende, og en voksende befolkning og problemer med sult høres ofte som argumenter for udvidelse og intensivering af dansk fødevareproduktion. Samtidig forpligtede Danmark sig sammen med resten af verdens ledere i 2015 til Verdensmålene, hvor mål nummer 2 er at afskaffe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug. Men er det muligt at opnå FN’s verdensmål inden 2030, har dansk landbrug en moralsk forpligtigelse til at bistå i opfyldelse af målet, og har vores lille land overhovedet mulighed for at brødføde verden? 


Tænketanken Frej og FN’s Fødevareprogram (WFP) inviterer i fællesskab til debat i FN Byen, hvor vi stiller skarpt på denne problematik og spørger: 

  • Hvordan opnår vi FN’s Verdensmål 2 om at afskaffe sult inden 2030? 
  • Bliver vi nødt til at øge produktionen i Danmark for at mætte jordens voksende befolkning? 
  • Hvor stor en rolle spiller dansk landbrugseksport i denne sammenhæng?


Program:

  • Velkomst med FN’s Fødevareprogram og Tænketanken Frej
  • Anne Poulsen, FN’s Fødevareprogram
  • Andreas de Neergaard, Professor, KU SCIENCE
  • Flemming Nør-Pedersen, direktør, Landbrug & Fødevarer
  • Debat 
  • Rundvisning i FN-byen

**Husk at komme i god tid og medbringe billedlegitimation, da alle gæster skal gennemgå et sikkerhedstjek** 

Tilmelding senest d. 20. juni – Send en mail med dit fulde navn til wfp.denmark@wfp.org

View Event →
Kvalitet eller kvantitet? En folkemødedebat om fremtidens fødevareproduktion i DK
Jun
16
3:30 PM15:30

Kvalitet eller kvantitet? En folkemødedebat om fremtidens fødevareproduktion i DK

Rundt om middagsbordet på Østerbro falder snakken på dansk landbrug. Ingen er i tvivl om, at økologi og nicheproduktioner er den eneste vej frem. ”Kvalitet frem for kvantitet” lader sig forstå – og det bør landbruget også snart forstå. Men rundt om spisebordet i Nordjylland er snakken en anden. Her går debatten på, hvordan familiens griseproduktion kan effektiviseres med 10 % det næste år for at følge med den kinesiske efterspørgsel.

Fødevarer betyder mere og mere for både Forbrugsdanmark og Produktionsdanmark. Men de ser på dansk fødevareproduktion ud fra to vidt forskellige perspektiver.

Når vi byboere tænker på gode fødevarer, så tænker vi primært på Knuthenlund, Gram Slot eller De 5 gårde. De udgør dog kun en brøkdel af den danske landbrugsproduktion. Mere end 75 pct. af den danske fødevareproduktion eksporteres nemlig, og på eksportmarkedet er de vilde med de strømlignede danske skinker. Dansk landbrug er på vej i to forskellige retninger. Men er der plads til både storproducenten og gårdbutikken? Tænketanken Frej stiller i samarbejde med Landbrug & Fødevarer spørgsmålet: Kan Danmark levere mad til både københavnere og kinesere?

  • Anne Sophie Gamborg, ”Hampdronningen” og godsejer på Møllerup Gods
  • Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer
  • Lise Walbom, direktør i Fødevarerpartnerskabet
  • Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk  seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening
  • Rasmus Pors, kok og partner i Langelinie Pavillonen

      Ordstyrer: Marie-Louise Thøgersen, formand i Tænketanken Frej 

       

       

       

       

    View Event →
    Bæredygtighed: Et vidt begreb?
    Apr
    20
    5:15 PM17:15

    Bæredygtighed: Et vidt begreb?

    • Center for Sundhed og Samfund (CSS), lokale 35.01.06 (map)
    • Google Calendar ICS

    Bæredygtighed er oppe i tiden – og hver fjerde dansker tænker over bæredygtighed, når de lægger varer i indkøbskurven. Men hvordan arbejder fødevarebranchen med bæredygtighed? Og hvornår kan en fødevareproducent sige, at de arbejder bæredygtigt? 

    Kom med, når vi zoomer ind på det brede begreb og forsøger at gøre det lidt mere konkret.

    Formålet med eventet er blive klogere på, hvad bæredygtighed som begreb dækker over, hvilken rolle det har i vores samfund og hvordan fødevarebranchen arbejder med bæredygtighedsbegrebet. Slutteligt vil vi debattere, hvorvidt der mon er et bæredygtighedsaspekt, som er vigtigere end de andre. Vi har fokus på:
    • Økonomisk bæredygtighed
    • Social bæredygtighed
    • Miljømæssig bæredygtighed

    Bæredygtighed er oppe i tiden – og hver fjerde dansker tænker over bæredygtighed, når de lægger varer i indkøbskurven.

    Men hvad betyder "bæredygtighed" overhovedet, hvilken rolle spiller bæredygtighed i vores samfund og hvordan arbejder fødevarebranchen med bæredygtighed som begreb og koncept. Vi har fokus på tre bæredygtighedsaspekter, og vil til slut diskutere, om der er et koncept, der er vigtigere end de andre:
    • Social bæredygtighed
    • Miljømæssig bæredygtighed
    • Økonomisk bæredygtighed

    PROGRAM
    Vi har inviteret professor Andreas de Neergaard fra KU med speciale inden for bæredygtighed til at give det brede udsyn på bæredygtighed som begreb og koncept i samfundet. Herefter vil embedsmand og fuldmægtig i fødevarestyrelsen, Erik Andersen, fortælle om myndighedernes arbejder med certificering af fødevarer som værende bæredygtige. Vi vil konkretisere de tre typer af bæredygtighed med besøg af: 

    Jonas Giersing, direktør i Fairtrade Denmark med fokus på social bæredygtighed.  

    Lasse Hinrichsen fra ENORM, som producerer fødevarer med insekter. Her er fokus på miljømæssig bæredygtighed. 

    Peter Kiær fra Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug med fokus på økonomisk bæredygtighed.  

    PRAKTISK
    Deltagelse er GRATIS for studerende samt medlemmer af djøf. Det koster 100 kr. for ikke-studerende og ikke-djøf medlemmer at deltage. Dette betales via mobile pay eller kontant ved indgangen.

    Tilmeld dig via Djøf her

     

    View Event →
    Nye dyrevelfærdsmærker: Mere dyrevelfærd eller mere forvirring?
    Mar
    23
    5:15 PM17:15

    Nye dyrevelfærdsmærker: Mere dyrevelfærd eller mere forvirring?

    Ø. Fairtrade. Svane. Nøglehul. Fuldkorn. Vi forbrugere bliver i forvejen bombaderet med mærker, når vi er ude at hande, og hvert mærke appellerer til at tage ansvar på hver sit område. Nu får vi forbrugere så hele to dyrevelfærdsmærker at vælge efter - det statslige og COOP's eget. 

    Men giver de nye mærker bedre dyrevelfærd for de 30 millioner danske grise, eller giver de bare mere forvirring for forbrugeren? Kom til Tænketanken Frejs event og bliv klogere.

    Paneldeltagere

    • Klaus G Grunert, Professor i forbrugeradfærd, Aarhus Universitet
    • Christian Fink Hansen, Sektordirektør for svineproduktion, SEGES (tidl. professor på KU)
    • Helene Regnell, Dansk Supermarked (sælger det statslige dyrevelfærdsmærke)
    • Signe Frese, COOP (etableret eget dyrevelfærdsmærke)

    Deltagelse er gratis for studerende, og koster 100 kr. for ikke-studerende. Dette betales via mobile pay eller kontant ved indgangen.

    Tilmelding via DJØF her.

    Følg også med på Facebook

    Eventet arrangeres i samarbejde med Djøf.

    View Event →
    Svine-MRSA: Kan og skal bakterien stoppes?
    Mar
    2
    5:15 PM17:15

    Svine-MRSA: Kan og skal bakterien stoppes?

    • Center for Sundhed og Samfund (CSS), Indgang ved Gammeltoftsgade, Bygning 35, Lokale 35.01.44 (map)
    • Google Calendar ICS

    Svine-MRSA. Det lyder farligt. MRSA og risikoen for antibiotikaresistens præger da også overskrifterne i medierne - men hvor bange skal vi egentlig være for denne bakterie, som åbenbart trives så godt i danske svin?

    Vi har bedt Danmarks dygtigste professorer zoome ind på MRSA CC398 og fortælle os, hvor udbredt den er i det danske landskab - både blandt svin og mennesker, hvor skadelig bakterien egentlig er, og om hvordan vi stopper udviklingen af bakterien? 

    PRAKTISK: 
    Tilmelding kræves - Tilmeld dig her 
    Studerende: GRATIS
    Ikke-studerende: 100 kr. 

    PROGRAM
    Danmarks dygtigste professor i veterinærsygdomme Jens Peter Nielsenindleder med fokus på, hvordan MRSA CC398 er opstået i de danske grisestalde, og hvad erhvervet gør og bør gøre for at håndtere spredningen. 

    Herefter får vi besøg af fagchef Anders Rhod Larsen fra Statens Serum Institut, der skal fortælle om, hvilken betydning svine-MRSA har for os mennesker, og om vi skal være bange for at spise frikadeller og tage på gårdbesøg. 

    Sluttetligt får vi et oplæg fra professor og leder af MRSA VidenCenter på Hvidovre Hospital Henrik Westh, der vil stille skarpt på, hvorfor svine-MRSA er en udfordring, og hvorfor erhvervet og politikerne ikke gør nok for at stoppe den.

    Vi glæder os til sammen at blive klogere på MRSA CC398 - i medierne kendt som Svine-MRSA, og som vor tids største udfordring, mens erhvervet kalder det for en præmis.

    View Event →
    EU's landbrugsstøtte: Støtteben eller spændetrøje?  [Udsolgt]
    Feb
    7
    5:15 PM17:15

    EU's landbrugsstøtte: Støtteben eller spændetrøje? [Udsolgt]

    **NB: Grundet overvældende interesse for eventet må vi allerede melde udsolgt. VI har desværre ikke plads til flere deltagere**

    Tilmeld dig her

    Landbrugsstøtten i EU udgør ca. 36 % af det samlede EU-budget. Deltag i Frejs event, hvor vi inviterer både professorer, erhvervet og politikere, og bliv klogere på hvorfor vi egentlig har EU's landbrugsstøtte, hvad den betyder, og om vi hellere burde være fri? 

    Program: 

    • 17.00: Velkomst ved Tænketanken Frej
    • Henrik Zobbe, fakultetsdirektør på KU SCIENCE vil fortælle om baggrunden og udviklingen af EU’s landbrugsstøtte samt positive og negative økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.  
    • Frank Øland, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer vil fortælle om betydningen af EU-støtten for dansk landbrug i dag, og give erhvervets bud på en ønskelig udvikling. 
    • Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti

    • Erling Bonnesen, landbrugs- og fødevareordfører for Venstre i Folketinget

    • Paneldebat med fokus på udviklingen af EU’s landbrugsstøtte, de politiske vinde og en eventuel fremtid uden de mange milliarder til landbruget.
    • 19.00 Farvel og tak

    Debateventet er arrangeret i samarbejde med Djøf.

    Få de nyeste informationer om eventet på Facebook her.

    View Event →
    Økologi – point direkte på karmakontoen?
    Dec
    6
    5:00 PM17:00

    Økologi – point direkte på karmakontoen?

    Salget af økologiske fødevarer boomer. Politikerne jubler. Og landmændene lægger hastigt om til økologiske produktioner. Det røde ø-mærke har sejret. Men har det sejret ad-helvede til? 

    Bliver verden virkelig et bedre sted, hvis vi alle går efter det røde ø-mærke? Er økologi løsningen på tidens udfordringer og kan det gavne både miljøet, klimaet, dyrevelfærden og sundheden? Eller er økologi blot den hurtige vej til kl. 17.00 i NETTO at score point på karmakontoen? Vær med, når vi stiller skarpt på økologien og undersøger positive og negative effekter ved økologi. Hvor mange point på karmakontoen kan du egentlig score ved at købe det røde ø-mærke?

    PROGRAM

    • 17:00 NETVÆRKSØVELSE VED DJØF 
    • VELKOMST
    • OPLÆG VED NIELS HALBERG OG HOLGER KIRCHMANN

    Hør hvilke fordele og ulemper professor og direktør for ICROFS, Niels Halberg og medforfatter på bogen ’Den Ekologiska Drömmen’, Holger Kirchmann, mener der er ved økologi. De tager udgangspunkt i fire områder; din sundhed, natur og miljø, dyrevelfærd og klima.

    • PAUSE OG NETWORKING MED GRATIS SANDWICHS 
    • PANELDEBAT

    Skal vi have mere økologi i Danmark – og skal staten have en finger med i spillet? Det spørger vi et skarpt panel fra dansk politik om. Glæd dig til en spændende debat med:
    -  XX, Liberal Alliance (TBA)
    - Jacob Jensen, Venstre
    - Christian Poll, Alternativet (tbc)
    - Søren Egge, Enhedslisten
    20:05: ØL OG NETWORKING

    Deltagelse i arrangementet er GRATIS, men kræver tilmelding via Djøf her

    View Event →
    Pesticider: Ven eller fjende?
    Nov
    15
    5:15 PM17:15

    Pesticider: Ven eller fjende?

    • Center for Sundhed og Samfund (CSS), Bygning 35, Lokale 35.01.05 (map)
    • Google Calendar ICS

    PESTICIDER. Smag lige på ordet. Det smager bestemt ikke godt, og ikke som noget, man har lyst til at blande i sin saftevand. Gang på gang hører vi desuden mediehistorier om, hvor farlige pesticider er - både for naturen, miljøet og vores sundhed. 

    Men hvad er pesticider egentlig? Hvorfor er landmændene så vilde med at bruge dem? Og hvilke konsekvenser har det for vores natur, miljø og sundhed? 

    Kom og bliv klogere på alle disse spørgsmål og mange flere. Vi har nemlig samlet Danmarks dygtigste forskere og de mest hardcore interesseorganisationer for at finde svaret på: "Er pesticider ven eller fjende?"

    Program:

    • 17.15: Intro fra Tænketanken Frej

    • Nina Cedergren, Professor MSO miljøkemi, Københavns Universitet

    • Jens Erik Ørum, Seniorrådgiver, Københavns Universitet, har været med til at udvikle den højaktuelle og spritnye pesticidstrategi for Danmark

    • Forsker fra DTU Food (TBA) 

    • PAUSE: Sandwich og vand. Mød desuden både en konventionel og økologisk landmand. Djøf har en netværksbod med konkurrence

    • Kommunikationschef Jakob Tilma, Dansk planteværn  

    • Lanbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard, Danmarks Naturfredningsforening

    • Paneldebat

    • 19.30: Farvel og tak

      Deltagelse er gratis men tilmelding kræves via Djøf her

    Hold dig også opdateret på eventet via Facebook her.

    Arrangementet er støttet af Djøf.

    View Event →
    Er Fair Trade fair?
    Nov
    2
    5:15 PM17:15

    Er Fair Trade fair?

    Fair Trade har de seneste år givet os mulighed for at købe bl.a. kaffe, kakao og bananer fra udviklingslande til en lidt højere pris, men til gengæld med lovning om, at produkterne er produceret på forsvarlig vis med hensyntagen til afrikanske landmænd og det omkringliggende samfund. 

    Kritiske røster hævder dog, at Fair Trade ikke gør nogen forskel for de mennesker, som mærket hævder at hjælpe og måske endda er med til at forværre deres vilkår. Alligevel har 94 % af unge danskere mellem 18-24 år tillid til mærket. 

    Kom med til Frejs arrangement, og bliv klogere på om Fair Trade er fair eller ej. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding via nendestående tilmeldingslink.

    Kl .17.15 Velkomst
    Kl. 17.20 Jonas Giersing, Fair Trade Mærket Danmark
    Kl. 17.35 Thomas Roland, CSR-chef hos COOP
    Kl. 17:50 Steen Vallentin, lektor ved CBS
    Kl. 18:05 Andreas de Neergaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

    Kl. 18:20 Pause med snacks og forfriskninger

    Kl. 18:35 Debat m. spørgsmål fra salen
    Kl. 19:00 Afslutning

    Klik her for tilmelding via DJØF, som støtter arrangementet.

     

    View Event →
    En fremtid uden emballage?
    Oct
    26
    5:15 PM17:15

    En fremtid uden emballage?

    Danmark har EU-rekord i skrald - danskerne smider 802 kg skrald ud per indbygger om året. Én af årsagerne til det er, at vi pakker fødevarerne i portioner, der ikke altid passer til det, vi har behov for. Derudover bidrager emballagen i sig selv til øget affald. Et spritnyt indkøbskoncept ”LØS market” forsøger nu at løse problemet ved at introducere Københavns første supermarked, der udelukkende sælger fødevarer uden emballage. 

    Men hvilken betydning har et emballage-frit samfund for klimaet, har det nogle negative konsekvenser eller er dette fremtiden? 

    Kom til Frejs arrangement og hør om både negative og positive konsekvenser ved brugen af emballage. Programmet for dette spændende arrangement er således: 

    16.45- 17.15: Velkomst, snack og networking
    17.15 - 17.20: Intro fra Tænketanken Frej
    17.20 – 17-35: LØS-Market: En nutid uden emballage
    17.35 – 17.50: Selina Juul fra Stop Spild af Mad
    17.50 – 18.05: Jakob Clemen, Plastindustrien
    18.05 – 18.20: Vestforbrændingen
    18.20 – 18. 50: Paneldebat
    18.50 – 19.00: Farvel og tak

    Vi glæder os til at se dig og i fællesskab med Danmarks mest relevante oplægsholdere få svar på, om vi går en fremtid uden emballage i møde?

    Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding via: http://bit.ly/2d7HAgl

    Hold dig opdateret på eventet via Facebook her.

    View Event →