Palmeolie: Udvikling eller udryddelse?

banner-arrangem_24406987_fa7501e513ea6ef266d742da33f5f3625b05ec66.png

Eventet blev afholdt d. 25. oktober 2017

Der findes palmeolie i omkring 10 pct. af dagligvarerne i Danmark. Chokolade, is, færdigretter, shampoo, sæbe og kosmetik. Alle varer, som de fleste danskere køber ofte 🍫🍦🍔

De senere år er der dog opstået en boykot-bølge mod palmeolien i flere af vores nabolande, og også i Danmark er forbruget af palmeolie faldet 11 pct. siden 2010.

Forbrugernes nej-tak skyldes, at produktionen af palmeolie, der som oftest foregår i Indonesien eller Malaysia har (haft) udfordringer med regnskovsfældning, orangutangens udryddelse og dårlige arbejdsforhold for fattige bønder.

Tænketanken Frej søger sammen med Dansk Industri at blive klogere på problematikkerne inden for palmeolie. Hvordan produceres palmeolie 🤔, hvad er udfordringerne 🤔, hvordan udvikler produktionen sig 🤔 og/eller bør man boykotte al brug af palmeolie? 🤔

📆 Programmet 📆
16.45-17.15 Lounge med smagsprøver på produkter med og uden palmeolie
17.15-18.05
- Velkomst v. Tænketanken Frej og Dansk Industri - DI med inddragelse af deltagerne
- Professor Andreas De Neergaard, KU. Vil gøre os klogere på Fup og fakta om palmeolie
- Lisa Drejer Mortensen , Senior CSR specialist i Palsgaard A/S . Vil gøre os klogere på, hvorfor de overhovedet bruger palmeolie
- Kristjan Jespersen fra CBS. Vil gøre os klogere på historikken og lovgivningen inden for RSPO-certificeringen af palmeolie
- Birgitte Lesanner, Chef for Green Peace Danmark. Vil gøre os klogere på, hvorfor de startede kampagne mod palmeolie.
18.05-19.00
Debat mellem paneldeltagere og deltagere til eventet
19.00-19.30
Lounge med mad og mulighed for at blive klogere på hinanden

 

Se hele debatten herunder