One-pager om klimamærke

Avokadoer, ris, argentinske bøffer og nødder – lækkert er det, men hvad med klimaaftrykket? Vi kan læse det sundhedsmæssige indhold i varen på deklarationen, men hvordan gennemskuer vi som forbrugere klimaaftrykket, når vi sidst på eftermiddagen står i supermarkedet og skal vælge? Er vejen til dette et klimamærke?

Hvor mange mærker er der?

I 2013 lavede Miljøstyrelsen og Konkurrence og Forbrugerstyrelsen en analyse af, hvilke “grønne” mærker, der bliver mest genkendt af forbrugerne. Analysen konkluderede at ”Kendskabet hosforbrugerne begrænsersig til få mærker. Kun 11 (25 procent) ud af 40 mærker, der er med i forbrugerpanelsundersøgelsen har en kendskabsgrad over 50 procent. Enkelte mærker havde en kendskabsgrad på 2-3 procent.”

Kan endnu et mærke passe ind blandt de andre?

Statslige mærker vs. private Statslige mærker har ophæng i nationale eller internationale love, som kan kontrolleres af statslige myndigheder. Private mærker har ikke ophæng i lovgivning og er ikke nødvendigvis underlagt samme kontrol eller gennemsigtighed.

Eksempler på private mærker: MSC, Rainforrest alliance. Anbefalet af dyrenes beskyttelse

Hvad kunne et klimamærke adskille sig på?

Den samlede klimabelastning udtrykt i CO2 pr. kg produkt, som bedst vises med en samlet LCA – livscyklusanalyse, hvor de vigtigste bidrag er produktionen i landbruget, høst, forarbejdning, transport og opbevaring. Transport af importerede planteprodukter udgør ca. 40 - 70% af klimabelastningen, mens det for kød oftest er selve produktionen, som udgør den største belastning. Emballage udgør for de fleste fødevarer ca. 1 pct. af klimabelastningen.

Hvad med andre parametre?

Det kan være svært at inkorporere andre parametre i en samlet vurdering af produkternes belastning for natur og miljø. Det kan fx. være; næringsstofberigelse, økotoksicitet, arealforbrug, biodiversitet, forsuring, arbejdsforhold, kompenserende tiltag, etc. Hvilke parametre er de vigtigste? Heldigvis er der ofte overlap mellem klimavenlige produkter og mange af disse parametre. Fx. så har klimavenlige produkter ofte et lavt arealforbrug og en dertilhørende mindre næringstofberigelse, pesticid udvaskning og effekt på biodiversiteten.

Er det mærket eller typen af fødevarer, som er afgørende?

Generelt har alt slags kød en meget højere klimabelastning end planteprodukter uafhængigt af produktionsform Skal der laves en klimamærkning på tværs af alle fødevarer eller en mærkning inden for fødevaregrupper, så man fx kan tage højde for at nogle grøntsager er produceret i opvarmede drivhuse, og at der forskel på belastningen fx kylling og oksekød?

One-pagerIda Rye Johansen