Debatindlæg i Weekendavisen: Madlavning

Debatindlægget er bragt i Weekendavisen d.10. maj 2019 og forfattet af Iben Krog Rasmussen, medstifter af Tænketanken Frej og medlem af Madtanken.

I slutningen af 1800-tallet forudså The Times, at London ville være begravet i næsten tre meter heste lort i 1944. Hesten var det foretrukne transportmiddel, og hver hest leverede 25 kilo hestepærer og en liter urin om dagen til gaderne i London. Det var bekymrende. Forskrivningen blev dog gjort til skamme af bilens indtog, og det er som bekendt ikke hestepærer, der er udfordringen i de europæiske storbyer i dag.

I sidste uges udgave af WA kunne vi læse Pernille Stensgaards glimrende artikel »Befriet område« om dansk mad kultur. Her henvises til fremskrivninger om, at de fleste mennesker ikke vil få brug for køkkenet i 2030, hvis udviklingen fortsætter som nu.

Vi bruger mindre tid på at lave mad, køber mere convenience, takeaway har en global årlig vækstrate på 20 procent, og kun halvdelen af de aleneboende under 35 år laver selv mad.

Takeaway-generationen is coming og er på vej til at overtage dansk mad kultur.

Men det giver ikke mening at fremskrive udviklingen i danskernes madkultur som lineær. Kultur skabes og defineres af mennesker. Vi må som borgere kigge på vores egne madvaner og spørge os selv om, hvilken madkultur vi ønsker at skabe for egen og kommende genration? Svaret er ikke at romantisere fortiden, kvinden ved kødgryderne eller min 90er-barndom med fiskepinde og grillkylling i foliebakker. Samtidig skal vi undgå at være ligeglade med nutidens tendenser og forskrivninger.

Bare fordi vi kan leve af takeaway, betyder det ikke, at det nødvendigvis er det bedste for vores nærvær og sanseoplevelser af måltidet. Bare fordi amerikanerne elsker alt, der er convenience, betyder det ikke, at vi får et mere meningsfuldt liv af, at vi ikke længere tager os tid til at hakke en gulerod.

Tid. Der kom den. De fortravlede danskere. Selvfølgelig er det positivt, at vi har måltidskasser og løsninger, der gør, at nutidens børn ikke behøver at udsættes for samme mængde fiskepinde som jeg. Men statistikken om, at det kun er halvdelen af de aleneboende under 35 år, der laver deres egen mad, vidner om, at udviklingen af madkulturen handler om mere end tid. Det handler om prioritering af tid.

Hvis vi ikke vil bruge tid på at lave mad, hvad er det så, vi vil bruge vores tid på? Tøjet, tallerkenen og taburetten er der nogle, der laver for os allerede i dag.

Jeg er under 35 år, laver mad to gange om ugen, og jeg er sikker på to ting om dansk madkultur. Jeg ønsker ikke at blive husket som »generation takeaway«, og jeg ønsker ikke, at tiden, som mindre madlavning kan frigive, skal bruges på flere Twitter-timer.