EU står i vejen for det bæredygtige

Bragt d. 20. juni 2019, på Sn.dk (Sjællands Nyheder), d. 19. juni i Dagbladet Køge samt Dagbladet Roskilde.

Ny teknologi

Af Marie-Louise Boisen Lendal, stifter og direktør i Tænketanken Frej.

Under valgkampen stod klima og bæredygtighed øverst på dagsordenen. Valget var i den grad et udtryk for, at danskerne ønsker en regering, der arbejder for et mere bæredygtigt Danmark - bl.a. med et stærkt fokus på en mere bæredygtig fødevareproduktion. Sikke en opgave. Alle ønsker forandringen, men redskaberne til at kunne omstille os er små.

I lyset af det bør alle de redskaber, der findes, tages i brug. Det er desværre ikke tilfældet i dag. Vi stiller os selv begrænsninger i forhold til at udnytte ny teknologi af årsager, der beror på en snæver og forældet lovgivning, som skærer mange vidt forskellige teknologier over en kam. Men har vi virkelig tid og råd til det, når der er så vigtig en opgave foran os, i kapløb med tiden?

En af de teknologier, der kan hjælpe os til en mere bæredygtig fødevareproduktion er den såkaldte CRISPR-teknologi, der er en ny form for planteforædling. Forskerne var i ekstase, da der endelig kom et nyt værktøj, som var meget mere præcist og kunne sikre udvikling af planter, der har egenskaber, der kan hjælpe os på vej mod en mere bæredygtig fødevareproduktion. Med CRISPR udnytter man naturens egen værktøjskasse til at redigere planternes dna. På denne måde kan man fjerne uønskede egenskaber fra planter, så de f.eks. ikke bliver udsat for insektangreb eller bedre modstår tørke.

Befolkningsudvikling og klimaforandringer stiller i dag store krav til verdens fødevareproduktion, og hvis landbruget skal følge de stigende krav til bæredygtig produktion, må vi sikre, at afgrøder lever op til deres fulde potentiale. Dette kunne indbefatte flere korn pr. strå, optimal vækst ved mindre vandforbrug, bedre dyrkning af ufrugtbare jordområder eller højere modstandsdygtighed over for skadedyrsangreb. Alt det vil den nye CRISPR-teknologi kunne hjælpe med.

Desværre varede glæden hos forskerne kun i kort tid. Teknologien fik nemlig i første omgang den kolde skulder i 2018, da EU ligestillede den med gmo-teknologien, som EU for mange år siden valgte at indføre en ekstremt streng godkendelsesprocedurer for, så der stort set ikke dyrkes gmo-afgrøder på det europæiske marked.

Selv Etisk Råd, der traditionelt set er modstander af gmo-teknologien, har i lyset af klimaforandringer og biodiversitetskrisen erkendt, at det ligefrem er uetisk ikke at benytte teknikken.

Tiden er inde til at tage en fornyet snak om CRISPR i EU, og om det virkelig kan være rigtigt, at et så smart og sikkert værktøj kun skal være muligt at bruge gennem en meget dyr og omfangsrig lovgivning. Vi vil derfor anbefale på det kraftigste, at regeringen lytter til forskerne og til Etisk Råd og som noget af det første arbejder for at gøre det nemmere at anvende CRISPR, så den nye teknologi kan anvendes og udnyttes til gavn for kloden.