Palmeolie
Du spiser sikkert kiks, chokolade, kopnudler eller en frysepizza en gang imellem. Disse fødevarer er hurtige og nemme at tilberede, og de smager ret godt.
Men har du egentlig tænkt over, hvad der er i disse lækre fødevarer? Svaret er palmeolie!
Palmeolie er en skjult ingrediens, der findes i mange af de fødevarer, vi spiser hver eneste dag. Palmeolie er skjult, og det ikke er helt nemt at se den i vores fødevarer, selvom vi kigger bag på indpakningen. Hvis du går ned i supermarkedet, er det svært at komme udenom de hurtige og nemme fødevarer, der indeholder palmeolie.
Palmeolie er en smart ingrediens, fordi den har nogle ret unikke egenskaber, men brugen af den smarte olie har nogle konsekvenser for regnskoven – det leder til spørgsmålet: bør vi undgå at spise palmeolie?
Som du måske kan fornemme, er det et komplekst spørgsmål, og det kræver en grundig fortælling for at forstå den fulde historie. Derfor har vi udviklet dette vidensunivers for at forklare dig lidt om palmeolie.
I palmeolie vidensuniverset kan du lære om områder, hvor palmeolien har påvirkning.
Regnskoven er et naturskønt område, som bliver truet af måden, vi producerer palmeolie på. Hvis du trykker på Regnskoven, får du et kig ind i, hvorfor regnskoven er vigtig for klimaet, biodiversiteten og de mennesker, der bor i regnskoven. Du vil her lære om, hvordan regnskoven og dens beboere bliver truet af palmeolie.
Plantagen kalder man det sted, hvor palmetræerne bliver dyrket og høstet. I Plantagen arbejder bønderne for at høste palmefrugten. Hvis du trykker på Plantagen, kan du se, hvordan det er at være en indonesisk palmeoliebonde, og hvilke udfordringer de har i deres dagligdag.
Supermarkedet er nok det sted, du kender bedst. I supermarkedet møder du palmeolien i din dagligdag. Her kan du lære om, hvordan du vælger produkter med mere bæredygtig palmeolie i, en ny lovgivning om palmeolie, og hvordan fremtiden ser ud for palmeolien.
Fabrikken er stedet, hvor den høstede palmefrugt bliver lavet om til palmeolie. Hvis du trykker på Fabrikken, kan du se, hvordan palmefrugten bliver lavet som til forskellige slags palmeolier, og hvad disse forskellige olier bliver brugt til.
God rejse!
Hvor vil du starte?
Regnskoven
Regnskoven
Har palmeolieplantager været skyld i, at regnskoven forsvinder?
Når det kommer til regnskoven, har palmeolieplantager været skyld i, at regnskoven er blevet ryddet. Dette ses i lande, som producerer meget palmeolie som f.eks. Indonesien og Malaysia [1].
Grafen nedenunder giver et overblik over de grunde, der er til, at regnskoven bliver ryddet i Indonesien. Hold øje med den nederste mørkerøde del, som viser hvor meget af skovrydningen, der er forårsaget af palmeolieplantager.
I 2009 var palmeolieplantager ansvarlige for næsten 40 procent af skovrydningen i Indonesien. Denne stigning skyldes, at man i hele verden har efterspurgt store mængder palmeolie. For at møde det behov for palmeolie har man derfor brugt de områder med regnskov til at omlægge til plantager, hvilket gør, at regnskoven er blevet fældet [3].
Hvad har regnskoven med klimaet at gøre?
Regnskoven er af afgørende betydning af mange grunde, herunder dens påvirkning på klimaet. Regnskoven er en stor og tæt bevokset skov med et utroligt mangfoldigt antal planter, der har en stabiliserende effekt på klimaet på flere måder. Vi kan simpelthen ikke leve uden regnskoven, da den har afgørende klimastabiliserende funktioner:
1. CO2-optag:
Regnskoven fungerer som en række kæmpestore CO2-støvsugere, der fjerner en betydelig mængde CO2 fra atmosfæren. Dette gøres gennem fotosyntese, hvor CO2 optages af planterne, og ilten, som mennesker indånder, bliver frigivet [4].
2. CO2-lager:
Når regnskoven har optaget CO2 fra atmosfæren, sørger den for at holde CO2’en i jorden og i døde og levende planter, der er i regnskoven. Regnskovens jord og planter holder på enorme mængder CO2, men kun så længe skoven forbliver intakt. Hvis regnskoven fældes, vil CO2'en igen blive frigivet fra både jord og planter og dermed bidrage til yderligere CO2-udledninger, som skubber yderligere til klimaforandringerne [5].
3. Regulering af vejrforhold:
De mange planter i regnskoven bidrager til at skabe vejrsystemer. Regnskoven sikrer faktisk et stabilt vejr både lokalt og globalt. Fordi regnskoven er et kæmpe system af planter, påvirker den hele verden gennem komplekse processer – dette sørger for at holde jordens temperatur nede og balancere vandkredsløbet [6].
Hvis regnskoven bliver ryddet og gjort til plantager, mister vi mange af disse vigtige funktioner. Det vil få enorme konsekvenser for klimaet og gøre både det lokale og globale klima endnu mere ustabilt, end det allerede er. Vi mennesker fælder desværre så meget regnskov, at regnskoven udleder mere CO2 fra dets lager, end den støvsuger [7].
Det er klart, at regnskoven er afgørende for vores levevis, medmindre vi har planer om at flytte til Mars, hvilket forhåbentlig ikke bliver aktuelt i den nærmeste fremtid. Derfor er det vigtigt, at vi passer på regnskoven.
Rengskoven er hjem for biodiversitet
Biodiversitet betyder variation og mangfoldighed i de livsformer, som der eksisterer i et område, men også generelt liv på jorden. Regnskoven er et kæmpe system, rig på forskellige planter, svampe, bakterier og dyr. Dette kaldes for et økosystem, hvor regnskoven er én af de største. Regnskoven kan betragtes som et unikt levested for mange dyre- og plantearter, som ikke findes andre steder i verden. De fleste af os mennesker er enige om, at dette truede dyre- og planteliv er vigtigt at bevare, derfor må vi også bevare det sted, de bor. Biodiversiteten er vigtig i opretholdelsen af økosystemer i hele verden. Forsvinder en art i et økosystem, kan det betyde, at bestemte arter kan udkonkurrere andre arter og dermed skabe en ubalance i systemet.
I Indonesiens regnskov kan man f.eks. støde på den asiatiske elefant, sumatranæsehornet og orangutangen. Mens der findes omkring 80 pattedyrarter i Malaysias uberørte regnskov, er der kun omkring 12 arter i en palmeolieplantage [8]. Over halvdelen af verdens arter lever i regnskoven, og hvis vi fjerner deres levesteder, fjerner vi også selve arterne [9]. Ved at styrke beskyttelsen af regnskoven kan vi redde mange dyr og truede arter fra udryddelse.
Hvis regnskoven bliver fældet til fordel for plantagerne, bliver dyrenes og planternes levesteder fjernet, hvilket påvirker regnskovens biodiversitet og økosystem negativt. Udover skovrydning kan brugen af sprøjtemidler i plantagerne også påvirke regnskovens økosystemer. Sprøjtemidlerne bruges til at udrydde uønskede arter i plantagerne, men kan potentielt påvirke arterne i den omkringliggende regnskov. Kunstgødning kan skylles ud i nærliggende vandløb og vil hermed skabe ubalance i ferskvandsøkosystemet [10].
Tænkepause: Har naturen værdi i sig selv?
Regnskoven er en gammel og skrøbelig størrelse, der har eksisteret længe før mennesket. Forestil dig, at det kribler og krabler under dine fødder, vandet pibler i floden ved siden af, frøer kvækker, og slangerne kryber sig frem. Du kan nærmest høre træerne gro rundt omkring dig, imens solen titter ind imellem bladene. Der sidder en orangutang i træet over dig, og tunge skridt fra et næsehorn mærkes igennem den fugtige skovbund. Der er helt stille fra byens larm, men fuld af naturens lyde. Det her er regnskoven. Du kan fornemme, at dette er et enormt komplekst system af forskellige livsformer, som træer, mennesker, mikrober, planter og dyr.
Forestil dig, at dette smukke økosystem bliver ryddet, og det, der er tilbage, bliver brændt ned. Planterne bliver revet op, dyrene dør, og regnskoven forsvinder i flammer. Tilbage er der kun en ødemark med træer, der strategisk bliver placeret imellem hinanden, så de er nemme at høste.
Det er svært at forestille sig, og det er smertefuldt at tænke på, hvordan dette forunderlige sted kan blive jævnet med jorden. Naturen er en utrolig skabning, der huser utallige fantastiske arter – især i regnskoven. Vi kan måske blive enige om, at denne komplekse og levende skabning af planter, svampe, dyr og mennesker fortjener at blive bevaret. Vi kan måske også blive enige om, at regnskoven ikke bør kunne købes og sælges som enhver anden handelsvare. Hvis du er enig med dette, mener du, at regnskoven har intrinsisk værdi, altså en iboende værdi, der eksisterer i selve naturen.
Hvis man mener, at naturen har intrinsisk værdi, mener man, at regnskoven har sin egen værdi uafhængigt af den nytte, som regnskoven kan give. Man mener, at naturen fortjener at eksistere og trives ligesom menneskelivet. På samme måde som vi ikke sælger og udnytter mennesker, mener man, at naturen har basale rettigheder.
Oprindelige folk bor i regnskoven. Hvad med dem?
Oprindelige folk i regnskoven er en gruppe mennesker, som lever i regnskoven og bruger regnskoven i forbindelse med deres dagligdag. Disse mennesker bliver også kaldt for indfødte folk, fordi de er født og har boet i regnskoven hele deres liv. Man kan sige, det er dem, der oprindeligt bor i områder i regnskoven. Når regnskoven forsvinder, mister ikke kun planter og dyr deres hjem, men også disse mennesker.
Ifølge Human Rights Watch bor der i Indonesien mellem 50 og 70 millioner indfødte folk i regnskoven. Det svarer til omkring en fjerdedel af befolkningen i Indonesien. Disse menneskers levevis bliver i høj grad truet i takt med, at regnskoven bliver fældet. Den regnskov, som de lever i og lever af, bliver tit taget fra dem til brug af f.eks. palmeolieplantager. Det kaldes for landgrabbing [11].
Ida Theilade, professor ved Københavns Universitet, forklarer om situationen til Frej: “Oprindelige folk i Asien, Afrika og Latinamerika er alvorligt truet af palmeolieindustrien. [...] Palmeolieindustrien står mange steder for grove overtrædelser ikke bare af indfødte folks rettigheder, men efterlader sig en lang liste forbrydelser såsom fordrivelser, trusler, kriminalisering af oprindelige folk, og mord på miljøforkæmpere heraf mange oprindelige folk, der kæmper for deres ret til land og territorier”.
Plantagen
Plantagen
Hvordan er livet som ung palmeolie bonde
i Indonesien?
Hvad laver du til hverdag? Det er nok lidt anderledes, end hvad en ung palmeoliebonde i Indonesien laver. Nur Arifin kommer fra Indonesien og arbejder som bonde i en lokal plantage. Vores partner Mercy Corps Indonesia har lavet en video om Nur Arifins dagligdag, som giver dig indblik i, hvordan en lokal palmeoliebonde i Indonesien lever. Tag et kig her for et indblik i Nurs dagligdag.
Hvorfor er palmeolien vigtig for Indonesien?
Palmeolie bliver primært produceret i Malaysia og Indonesien, og tilsammen står disse to lande alene for 84% af verdens palmeolieproduktion. Resten bliver produceret i Sydamerika og Afrika [12]. En betydelig del af produktionen er fra småskala-bønder. Et småskala-landbrug betyder, at det er små uafhængige landbrug, som ikke er forbundet til noget større firma. I Indonesien kommer 45% af palmeolieproduktionen fra småskala-bønder [13].
For at forstå hvad palmeolie er, skal vi også forstå, hvad det betyder for de lande, der producerer det. Ifølge Pak Ian Suwarganda, som kommer fra et palmeoliefirma i Indonesien, så forstår lande som Danmark ikke vigtigheden i palmeolieproduktion for Indonesien. Indonesiens befolkning er enormt stolte over palmeolie og den palmeolie, de leverer til hele verden. Palmeolie for Indonesien kan sammenlignes med Lego i Danmark, da de er kendt for deres palmeolie i hele verden.
Dette er én af grundene til, at det er virkelig
svært bare at stoppe palmeolieproduktion
fuldstændigt. I lande som Indonesien er palmeolie rigtig vigtig for både småskala-bønder og landets selvforståelse. Løsningen bliver ikke så let, da det kan skabe utroligt mange andre udfordringer bare at stoppe med at spise palmeolie.
Hvilke alternativer er der til palmeolie?
En fordel ved at bruge palmeolie er, at det er en ret produktiv plante sammenlignet med andre planteolier, som solsikkeolie, olivenolie og rapsolie. I 2017 udgjorde palmeolie 36% af verdens planteolieproduktion, men krævede mindre end 9% af al den jord, der blev brugt i olieproduktion. Palmeolie opnår derfor en høj arealeffektivitet, hvilket betyder, at den producerer mere olie på mindre plads – sammenlignet med andre planteolier. På én kvadratkilometer kan man få over 3 gange så meget olie ud af produktionen, som man kan fra samme areal med andre planteolier [14].
Nedenfor kan du få et indblik i, hvor effektiv palmeolieproduktionen er overfor andre planteolier:
Dette betyder, at palmeolie skal bruge mindst plads, eller areal, til at imødekomme den efterspørgsel, der er på planteolie. Det kan derfor ikke svare sig at producere andre former for planteolie. Det ekstra areal, man får ved at bruge palmeolie, kan i stedet bruges til at frigive plads til regnskoven [15].
Ved at skifte fra palmeolie over til andre planteolier er der en fare for, at man skal bruge mere areal. Derfor hvis man skal skåne regnskoven, skal man ikke vælge at spise andre former for planteolie i stedet for palmeolie, men derimod at reducere ens forbrug af planteolie eller spise så bæredygtig palmeolie som overhovedet muligt.
Fabrikken
Fabrikken
Hvorfor bruger
man palmeolie?
Palmeolie kommer fra frugten på oliepalmen. Palmefrugten ligner lidt en lille rød blomme, der kommer i klaser. Oliepalmen dyrkes i varme og fugtige områder. Derfor bliver palmeolie mest produceret i Sydøstasien, men også lidt i Afrika og Sydamerika. Palmefrugten er derfor ikke noget, der kan gro i din egen baghave i Danmark.
Når palmefrugten kommer på fabrikken, udvindes der rå palmeolie fra selve palmefrugten. Dette er den oprindelige olie. Den rå palmeolie kan raffineres, som betyder, at man fjerner urenheder og giver en mere neutral smag og farve, hvilket resulterer i raffineret palmeolie. Når man laver palmeolie, kommer der et restprodukt, som kaldes for en oliekage. Palmekerneolie er en separat olie, der udvindes fra kernerne i palmefrugten.
Grunden til, at palmeolie er smart at putte i mange ting, er, fordi den er fast ved stuetemperatur. Palmeolie fungerer som en emulgator, dette betyder, at den binder fedt og vand sammen, som normalt ikke blandes så nemt. Det gør det muligt at opnå en mere fast konsistens, men også forlænge holdbarheden. Derfor anvendes palmeolie som et bindemiddel, men også et konserveringsmiddel i især fødevarer som eksempelvis en kiks.
Hvor bliver palmeolie brugt?
[16]
Supermarkedet
Supermarkedet
Hvilke fødevarer er der palmeolie i?
Det kan være svært at se, hvilke produkter der indeholder palmeolie, da der ofte ikke står palmeolie på pakkerne. Mest normalt kan du læse, at der bagpå står: Vegetabilsk olie, Vegetabilsk fedt, Palmekerneolie eller Palmefrugtolie [18].
I Danmark importerede vi 186.000 tons palmeolie i 2020. På globalt plan er produktionen af palmeolie blevet 35 gange højere inden for de sidste 50 år. Dette skyldes, at palmeolie er en ret populær ingrediens i mange af de produkter, vi køber i supermarkedet hver dag [17].
Frysepizzaer
Kopnudler
Chokolade
Margarine
Kiks
Lakridskonfekt
Pizzatopping
Flødeboller
Pulversovs
Småkager
Nøddepålæg
Bagværk
Slik
Færdigretter
Vegansk ost
Liste over populære fødevarer der ofte indeholder palmeolie:
Hvis man skal finde ud af, om der er palmeolie i, kan det også gå under andre navne, som desværre ikke er lige så umiddelbare. Disse fire typer navne kan man også kigge efter for at finde ud af, om der er palmeolie i produktet: Glyc’ (fx Glycerin, Glycerine, Glycerol), Stear’ (fx Stearic Acid, Stearyl Alcohol, Steareth – 10), Laur’ (fx Laureth-5, Laureth-16, Lauryl Glucoside, Lauryl Lactate), Palm (Palm Olein, Vitamin A Palmitate, Palmitic Acid, Sodium Palmate). Se en fuld liste med navne her.
Hvad kan du gøre?
Der er palmeolie i alt fra kiks til shampoo, pizza topping, stearinlys, kosmetik og slik, og derfor er det så godt som umuligt at undgå produkter med palmeolie som almindelig forbruger. Men som forbruger kan du ”stemme med din indkøbskurv” ved at gå efter produkter, hvor der anvendes ansvarlig og afskovningsfri palmeolie. Ansvarlig palmeolie kan være med til at beskytte naturen og sikre udvikling og indtægter for samfund, hvor palmeolieproduktionen er en vigtig del af økonomien.
Hvis vi som forbrugere ikke tænker over at købe produkter med ansvarligt produceret palmeolie, så vil de, der producerer det, heller ikke prioritere det. Hvis man vælger stadig at spise palmeolie, men man gerne vil gøre det mest bæredygtigt, kan vi som forbrugere spørge ind til virksomhedernes arbejde med palmeolie. Hvilken palmeolie bruger de i deres produkter, og hvordan sikrer de sig, at de er med til at beskytte regnskoven? Det kan være svært at gennemskue, hvordan man stemmer med sin indkøbskurv, men her er et par gode råd til, hvad du kan gøre:
Kig efter certificering
Certificeret palmeolie er
den letteste måde for
forbrugere at sikre, at
palmeolien er produceret
med omtanke for mennesker,
miljø og klima. Certificering gennem eksempelvis RSPO betyder, at palmeolien skal leve op til en række bæredygtighedskrav – herunder hjælp til småskala-bønder, reduktion af CO2-udledning, reduceret brug af pesticider og ingen skovrydning.
Selvom certificering er et godt værktøj, og nok det bedste tilgængeligt, er der stadigvæk udfordringer med systemet. Der har gennem tiden været kritik af standarder for at være for dårlige til at straffe overtrædelser, og at de ikke er ambitiøse nok. Man skal nok se, at RSPO ikke er løsningen, men i samarbejde med EU-lovgivningen er det den bedste løsning, vi har [19].
Tjek virksomheders arbejde med ansvarlig palmeolie
Udover at se på produkterne er det en god idé at tjekke, om virksomheder, der står bag produkterne, kommunikerer klart og åbent om deres brug af palmeolie. Her kan man f.eks. kigge på, om de har fastsat politikker og igangsat aktiviteter for at sikre ansvarlig palmeolie i deres værdikæde. Virksomheder vil typisk inkludere det i deres bæredygtighedsrapporter, og ellers findes der uafhængige undersøgelser af virksomheders indsatser – blandt andet WWF’s scorecard.
Udover certificeret palmeolie er det relevant at se på, om virksomheder engagerer sig aktivt i de lande, hvor palmeolien er produceret, f.eks. ved at være med i et program, der træner småskala-bønder, eller ved at støtte organisationer, der arbejder for oprindelige folks rettigheder. Derudover findes der nationale initiativer i en række europæiske lande, hvor virksomheder forpligter sig til at offentliggøre en handlingsplan for deres arbejde. I Danmark er over 30 virksomheder og organisationer samlet i Dansk Alliance for Ansvarlig Palmeolie – læs mere om alliancen her.
Er EU-lovgivning fremtidens løsning?
Hvad skal der så ske med fremtidens palmeolie – ser det helt sort ud for palmeolien? Nej, men der vil dog være brug for ansvarligt produceret palmeolie, som tager hensyn til regnskoven og alt, hvad den indebærer, samtidig med at man skaber indtægt til bønderne i de lande, som producerer palmeolie. Dette forsøger EU at gøre noget ved. Der er nemlig blevet vedtaget en EU-lovgivning, som skal stoppe alt skovrydning forbundet med produkter, som bliver importeret til EU, herunder palmeolie.
Hvad betyder denne lovgivning?
Det betyder, at man lægger ansvaret over på de virksomheder, der handler og bruger palmeolie i deres produkter. Med brug af GPS-koordinater skal virksomheder bevise, at det areal, der dyrkes palmeolie på, ikke ligger til grund for skovrydning. Denne lovgivning forventes at træde i kraft i 2024 for store virksomheder og vil løbende omfatte mindre virksomheder [20].
Det betyder, at man fra EU’s side har valgt at lægge ansvaret over på producenterne for at undgå yderligere skovrydning. Så når du går ned for at købe produkter med palmeolie, så sikrer EU, at virksomhedernes palmeolie ikke kommer fra et sted, hvor der bliver fældet regnskov.
Ifølge professor Ida Theilade er “EU's nye lov ambitiøs, og det er bemærkelsesværdigt, at EU tager disse skridt”. Hun mener, at selvom det i første omgang kan påvirke EU’s økonomi negativt med større krav til producenterne, har EU forstået, at fortsat skovrydning har endnu større negative konsekvenser for biodiversiteten, klimaet og i sidste ende verdensøkonomien.
Udfordringer med EU-lovgivning?
Den største udfordring med EU-lovgivningen er kravet over for småskala-bønder. Ifølge Pak Ian Suwarganda fra et Indonesisk palmeoliefirma, er der fin mulighed for bønder, der er tilknyttet store firmaer, at bevise, at de ikke er med til at rydde regnskoven. De samme muligheder og ressourcer har uafhængige småskala-bønder ikke. Der er derfor en fare for, at småskala-bønder får svært ved at sælge deres palmefrugter. Dette kommer til at påvirke dem og deres familier. Det vil muligvis lede til, at man skaber bedre vilkår for større firmaer frem for små lokale bønder. Det vil have konsekvenser for de små bønder, da de risikerer at miste deres levebrød. Derfor er det også vigtigt, at EU bliver opmærksomme på disse bønder.
En lovgivning med en lys fremtid
Professor Ida Theilade mener, at der er store muligheder for, at EU-lovgivningen kommer til at gøre en masse godt for regnskoven, biodiversiteten, klimaet og de oprindelige folks rettigheder. Virkningen kommer an på, om palmeolieindustrien følger lovgivningen. Og om lande i Europa følger op på lovgivningen og håndhæver loven. Hvis dette bliver mødt, kan vi regne med, at vores palmeolie bliver mere bæredygtig, end den har været før.
Quiz dig selv i palmeolie
Vil du vide mere om fødevarer?
Besøg Frejs vidensunivers!
Vi har samlet explainer-videoer, podcast, debatevents og longreads, så du kan blive klogere på klima, miljø, emballage eller proteiner - på lige den måde, der passer dig.
Vidensuniverset er udviklet med støtte fra og i samarbejde med:
Har du spørgsmål?
Kontakt projektlederen:
Frederik Hedegård Larsen, projektleder
Frederik er projektleder på vidensuniverset ‘Palmeolie i værdikæden’.
Han støtter desuden en bred vifte af de opgaver, som sekretariatet varetager sig. Dette er især med fokus på fondsansøgninger, ideudvikling og facilitering af Frejs mange arrangementer.
Frederik studerer en kandidat i Anvendt Filosofi, som har fokus på bæredygtighed og teknologi. Han interesserer sig særligt indenfor, hvordan man kan gøre mennesket mere bæredygtigt, samt menneskets forhold til naturen.
email: frederik@taenk-frej.dk
Referencer
[1] Hermansen, J., Knudsen, M. & Sørensen, J., (2013) Soja og Palmeolie Certificeringsordninger til dokumentation af bæredygtighed i forbindelse med produktion. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
[2] Ritchie, H., & Roser, M. (2021), Forests and Deforestation. Our World in Data. Tilgået Jul, 2023, fra https://ourworldindata.org/forests-and-deforestation
[3] Ritchie, H., & Roser, M. (2021), Forests and Deforestation. Our World in Data. Tilgået Jul, 2023, fra https://ourworldindata.org/forests-and-deforestation
[4] Artaxo P., Hansson H.C., Machado L.A.T., & Rizzo, L.V. (2022) Tropical forests are crucial in regulating the climate on Earth. PLOS Clim 1(8): e0000054. https://doi.org/10.1371/journal.pclm.0000054
[5] Artaxo P., Hansson H.C., Machado L.A.T., & Rizzo, L.V. (2022) Tropical forests are crucial in regulating the climate on Earth. PLOS Clim 1(8): e0000054. https://doi.org/10.1371/journal.pclm.0000054
[6] Kreier, F. (2022) Tropical forests have big climate benefits beyond carbon storage. Nature. https://doi.org/10.1038/d41586-022-00934-6
[7] Popkin, G. (2017) Tropical forests may be carbon sources, not sinks. Nature. https://doi.org/10.1038/nature.2017.22692
[8] Hermansen, J., Knudsen, M. & Sørensen, J., (2013) Soja og Palmeolie Certificeringsordninger til dokumentation af bæredygtighed i forbindelse med produktion. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
[9] Ritchie, H., & Roser, M. (2021), Forests and Deforestation. Our World in Data. Tilgået Jul, 2023, fra https://ourworldindata.org/forests-and-deforestation
[10] Sala, O.E. et al. (2000) ‘Biodiversity: global biodiversity scenarios for the year 2100’,
https://www.researchgate.net/publication/233906714_Biodiversity_global_biodiversity_scenarios_for_the_year_2100
[11] Human Rights Watch. (2019), “When We Lost the Forest, We Lost Everything”. Tilgået Jul, 2023, fra https://www.hrw.org/report/2019/09/23/when-we-lost-forest-we-lost-everything/oil-palm-plantations-and-rights-violations
[12] Ritchie, H., & Roser, M. (2021), Forests and Deforestation. Our World in Data. Tilgået Jul, 2023, fra https://ourworldindata.org/forests-and-deforestation
[13] Pisagro (2023), Working Group - Palm Oil. Tilgået Jul, 2023, fra https://www.pisagro.org/working-groups/palm-oil
[14] Ritchie, H., & Roser, M. (2021), Forests and Deforestation. Our World in Data. Tilgået Jul, 2023, fra https://ourworldindata.org/forests-and-deforestation
[15] Ritchie, H., & Roser, M. (2021), Forests and Deforestation. Our World in Data. Tilgået Jul, 2023, fra https://ourworldindata.org/forests-and-deforestation
[16] Bosselmann, A. S., Lind, K. M. H., & Gylling, M., (2014). Ansvarlighed i værdikæderne for soja og palmeolie. IFRO Udredning Nr. 2014/1
[17] Ritchie, H., & Roser, M. (2021), Forests and Deforestation. Our World in Data. Tilgået Jul, 2023, fra https://ourworldindata.org/forests-and-deforestation
[18] Funch Madsen, S. (2021), Palmeolie: Sådan skærer du ned. Forbrugerrådet Tænk. Tilgået Jul 12, 2023, fra https://taenk.dk/forbrugerliv/mad-og-indkoeb/palmeolie-saadan-skaerer-du-ned
[19] Owens, J. (2021), RSPO criticisms investigated. Ethical Consumer. Tilgået Aug 25, 2023, fra https://www.ethicalconsumer.org/food-drink/rspo-criticisms-investigated
[20] Miljøministeriet (2023), Ny EU-forordning: Virksomheder skal bevise, at deres varer ikke er skyld i skovrydning. Tilgået Jul 12, 2023, fra https://mim.dk/nyheder/2023/maj/ny-eu-forordning-virksomheder-skal-bevise-at-deres-varer-ikke-er-skyld-i-skovrydning/