De nye genomiske teknikker adskiller sig markant fra de hidtidige GMO-teknikker ved at være mere præcise. Siden de første teknologier blev udviklet, har over 130 forskningsprojekter over en periode på 25 år ikke dannet videnskabelig evidens for, at genteknologier i sig selv er mere risikabel at anvende end konventionelle forædlingsteknikker (bestråling eller kemisk behandling). En tidssvarende regulering er helt afgørende for at nye organismer, kan komme i spil, såfremt de kan være med til at skabe en mere bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Mange politikere og nogle grønne organisationer, er skeptiske omkring genteknologi - også ift. nyere forædlingsteknikker. Bekymringen, som har domineret tidligere og som også eksisterer i dag, skal tages seriøst, men der er også behov for at udfordre det fastlåste syn på genteknologi.  

Det understreges af, at Etisk Råd i en udtalelse fra 2019, hvor de konkluderer, at det er etisk problematisk at afvise teknologier som CRISPR, hvis de kan bidrage til at afbøde eller løse væsentlige udfordringer[1]. Og da forskningen de sidste 25 år ikke har kunnet finde disse argumenter mod CRISPR, så skal diskussionen tages op igen.

Data i CONCITOS nye klimabarometer tyder også på, at det er på tide at tage diskussionen. I undersøgelsen spørger de ind til holdningen til GMO’er, og her ses det, at den yngre generation overordnet set er mere positive stemt end den ældre generation [2].

Det er vigtigt at løfte vidensgrundlaget blandt politikere, nøgleaktører og befolkningen generelt. Vi skal sikre et øget dansk vidensniveau i forhold til en ny regulering af forædlingsteknologier. Ved at behandle emnet, som præsenteret ovenfor, vil Frej være med til at sikre en grundig vidensindsamling, debat og dialog om emnet på et oplyst grundlag samt formidling og outreach af resultaterne til relevante målgrupper.

[1] 2 Det Etiske Råd (2019). Udtalelse fra Det Etiske Råd – GMO og etik i en ny tid

[2] https://concito.dk/udgivelser/klimabarometeret-2022