Klimaaftryk

 
Frej+Portr%C3%A6t+2020_20200615_G03A7847-Edit.jpg

Hvad kan du gøre ved dit klimaaftryk?

Landbruget står for ca. en fjerdedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Skal vi som samfund opnå en 70% reduktion i 2030, er landbrugets klimaaftryk derfor nødt til at sænkes. Men hvordan kan det gøres? Og hvorfor udleder landbruget drivhusgasser i dag? Alt det og meget mere kan du blive klogere på her.

God fornøjelse!

Explainer

Klimavalg: Kebab eller falafel? Ved du egentlig, hvor stort et klimaaftryk din shawarma har? Det har vi kigget nærmere på!

 

5 skarpe

Læs vores 5 skarpe pointer om klima og fødevarer, så du lynhurtigt er klar til at engagere dig i debatten!

 
 

Podcast

Vi har lavet en kort podcast-serie, der gør dig klogere på både ma(d)skulinitet, LCA-analyser og myndighedernes kød-anbefalinger.

 
 
 

Longread

Lidt nørdet er det nok. Men fordybelse er starten på alle nye indsigter. Du kan fordybe dig i vores notat om fødevarer og klima.

Explainer: Kebab eller falafel?

Kender du klimaaftrykket af din shawarma? Der er stor forskel på, hvor meget forskellige typer af fødevarer belaster klimaet, og det gælder også, når du står på din lokale durum-bar.

Se videoen og find ud af, om det er en durum med falafel eller kebab, der belaster klimaet mindst.

 5 skarpe: Danskernes klimaaftryk

Klimaaftryk er et komplekst begreb, og derfor har vi zoomet ind på dit og mit klimaaftryk. Du kan hurtigt blive klogere ve at læse vores 5 skarpe pointer herunder.

1.

En fødevares klimaaftryk kan man udregne med livscyklusanalyser, hvor man kigger på drivhusgasudledninger i f.eks. produktionen hos landmanden, transport af produktet, forarbejdning, køling, emballage og andre omkostninger ved produktionen.

2.

Det er selve produktionen af fødevarer, der fylder langt størstedelen af klimaaftrykket for fødevarer generelt. Ca. 80% af drivhusgasudledningerne kommer herfra, mens emballage, køling, forarbejdning og transport udgør de sidste 20% [1].

3.

En stor del af klimaaftrykket ved fødevarer – ca. 25% [1]. – kommer indirekte gennem af tab af regnskov, tørvemoser og anden natur – det man kalder ’indirect land use change’ eller ILUC. Der er stadig dårligt overblik over effekten af ILUC, men i Danmark udgør såkaldte lavbundsjorder fx. 4% af landbrugsarealet, selvom disse jorder udleder 30% af drivhusgasserne fra dansk landbrug [2].

4.

Fra et forbrugerperspektiv er det mest effektivt at reducere mængden af kød [3], hvis man vil spise mere klimavenligt. Til trods for at transport og emballage ofte får stor opmærksomhed, kommer kun ca. 10% af klimabelastningen herfra [1] . Det betyder med andre ord langt mere, hvor meget kød man spiser, end hvorfra fødevarerne kommer, og om de er pakket i emballage. Hertil kan madspild nævnes, da op imod 13,5% af klimaeffekten fra fødevareproduktionen og -forbruget kan tilskrives madspild [4].

5.

En klimavenlig fødevareproduktion og forbrug kommer til dels gennem, at forbrugerne spiser mere klimavenligt, men det kommer også ved, at vi stopper tab af skov og natur. Det kræver derfor en global indsats på flere forskellige fronter, hvis vi skal have en klimavenlig global fødevareforsyning.

Podcast: Kød & klima

I løbet af fire afsnit guider vi dig fra kødets kulturelle betydning til dets klimaaftryk og dets sundhedsmæssige indflydelse. Hvad mon bliver kødets plads i en ny bæredygtig fremtid?

Du kan finde alle afsnit på din iPhone, på Spreaker eller i din yndlings podcast-app under “Frejs Fødevarefrekvens”.

 

Longread: Klima og fødevarer

Verdens fødevareforsyning – altså både landbrug, fiskeri, m.m. – står såvidt vides for ca. en fjerdedel af de globale udledninger af drivhusgasser [1]. 

Vores produktion af fødevarer er derfor med andre ord en væsentligt del af klimaudfordringen.

Der er dog forskellige årsager til, at fødevareproduktionen udleder så mange drivhusgasser, og det handler ikke blot om, hvad du kommer på tallerkenen, men også hvor og hvordan vi dyrker vores fødevarer.

Når vi producerer fødevarer, bruger vi landområder, hvor der før var natur som f.eks. skov eller moser. Vores fødevarer bliver med andre ord produceret på bekostning af naturen. I et land som Danmark rydder vi generelt ikke mere natur, og det danske skovareal har øget sig støt fra 1990 på 12,5% af Danmark til i dag at fylde ca. 14%. Dette kan dog for så vidt hænge tæt sammen med, at vores land i forvejen er meget tæt opdyrket med ca. 60% af landet defineret som landbrug [5,6]. 

Men mange steder i verden taber vi regnskov med alarmerende hast. Det gælder mest i Sydøstasien men også i Sydamerika og i Afrika. Ifølge forskere er det primært efterspørgslen på fødevarer, der driver tabet af skov. I perioden 2015–2017 var palmeolieproduktion på globalt plan skyld i en 1/3 af skovrydningen, som fandt sted i Sydøstasien, og soja, som var skyld i ¼ af skovrydningen, som fandt sted i Sydamerika. Derudover er produktion af kaffe og chokolade også skyld i skovrydning, ligesom tømmer produktion og afgræsning af kvæg også spiller en stor rolle [7].

Tabet af regnskov udgør ¼ af den globale fødevareproduktionens samlede klimaaftryk, men faktisk er det ikke kun regnskov, det handler om. Det handler i høj grad også om moser og vådområder – såkaldte tørvemoser og lavbundsjorder. Når vi laver vådområder om til landbrugsjord, frigives der også drivhusgasser, ligesom når man fælder en skov. Tab af moser og andre vådområder er et stort klimaproblem, som vi også har i Danmark.

I Danmark er ca. 4% af landbrugsarealet såkaldte lavbundsjorder – hvilket betyder at jordene uden vores indblanding vil have været mættet med vand. På trods af at disse jorder kun udgør en lille del af arealet, så udleder de ca. 30% af drivhusgasserne fra dansk landbrug. Det skyldes blandt andet, at vandmættet jord ikke tillader den samme udledning af CO2 fra nedbrydningen af organisk materiale – derfor vil det organiske stof, der indeholder carbon, ophobes i jorden og danne grundlag for et kulstoflager. Et lager, der frigives som CO2, når områderne drænes til dyrkning. Der er kommet fokus på problemet, men vi er langt fra at have løst det.

Tab af natur og arealforbrug i landbruget er altså en indirekte årsag til, at vores fødevareforbrug belaster klimaet. Men derudover er der forskel på klimabelastningen mellem forskellige fødevarer.

Man skal være varsom med at generalisere, men kigger man klimaaftrykket for fødevarer, så tegner der sig et tydeligt billede af, at kødprodukter har et markant højere klimaaftryk end plantebaserede produkter. Det meste frugt og grønt har således et klimaaftryk pr. kg på under 0.8 kg CO2 equivalenter (CO2e), hvor fx oksekød har et klimaaftryk på ca. 14 kg CO2e . 

Dog er der stor forskel på kød, da både kylling og gris ligger relativt lavt i klimaaftryk på 4-5 kg CO2e pr. kg produkt. Man kan altså spare lidt på CO2-kontoen ved at skifte oksekød ud med kylling eller gris. Nogle typer fisk har også et relativt lav klimaaftryk. Mælkeprodukter kræver en ko for at produceres, men mange mælkeprodukter har et relativt lavt klimaaftryk ved sammenligning med kødprodukter. F.eks. ligger creme fraiche og fløde på niveau med kylling, dog ligger smør næsten oppe i nærheden af oksekød.

Et andet forhold, der ofte får stor opmærksom, når det handler om klimaaftryk, er transport og emballage. Men der lader dog ikke til at være stærke argumenter for at fokusere på transporten eller emballagen. Undersøgelser viser, at transport af fødevarer kun udgør 5–10% af fødevarernes samlede klimabelastning. Det afhænger meget af typen af fødevare men ifølge et regneeksempel fra Concito, viser en livscyklusanalyse for et kg oksekød, at det kun er en 0,5% af klimabelastningen, der kommer fra transporten, mens det er det er ca. 99%, der kommer fra selve produktionen af oksekødet. Emballage udgør de sidste 0,5%. For andre produkter udgør emballage og transport relativt mere, men i et globalt perspektiv udgør transport og emballage sammenlagt kun ca. 10% af klimabelastningen [1, 9, 10].

Enkelte fødevarer transporteres med fly, og det ændrer markant på regnskabet, men det gælder kun 0,16% af den globale fødevaretransport. Langt det meste sejles, hvor udledninger pr. produkt er langt, langt mindre [11].  

Det er derfor en tommelfingerregel, at det er langt mere vigtigt, hvor meget kød og især oksekød, du spiser, end hvor din mad kommer fra, og hvor meget emballage der er brugt.

Kildehenvisninger

Lyst til mere læsestof?