Bæredygtighed

 
Frej%2BPortr%25C3%25A6t%2B2020_20200615_G03A7812-Edit.jpg

Hvad er bæredygtighed for en størrelse?

Bæredygtighed er et buzzword, som langt de fleste organisationer arbejder med. Men hvad betyder bæredygtighed egentligt? Og hvad vil det sige at spise, handle eller producere bæredygtigt? Det og meget mere dykker vi ned i her, hvor du kan blive klogere på alt fra cirkulær økonomi til madspild.

God fornøjelse!

Explainer

Spiser du bæredygtigt? I denne explainer-video undersøger vi, hvad ‘bæredygtighed' egentligt betyder, når det kommer til mad og drikke.

 

5 skarpe

Læs vores 5 skarpe pointer om danskernes klimaaftryk, så du lynhurtigt er klar til at engagere dig i debatten!

 
 

Podcast

Vi har lavet en kort podcast-serie, der gør dig klogere på både ma(d)skulinitet, LCA-analyser og myndighedernes kød-anbefalinger.

 
 
 

Longread

Lidt nørdet er det nok. Men fordybelse er starten på alle nye indsigter. Du kan fordybe dig i vores notat om landbrugets klimapåvirkning her.

Explainer: Spiser du bæredygtigt?

Ved du, hvilke fødevarer du kan spise med grøn samvittighed? Bæredygtighed er et meget komplekst begreb, og når vi taler fødevarer, er der én ting, som er stensikkert: Vi kan ikke producere fødevarer uden at påvirke miljøet. Men mad skal der i vores maver, så vi må forsøge at tage bedst muligt hensyn, når vi fylder indkøbskurven og mavesækken med lækkerier.

I denne explainer-video stiller Frej skarpt på, hvad bæredygtighed i forhold til fødevarer egentlig betyder.

 5 skarpe: Bæredygtige fødevarer

Bæredygtighed har mange nuancer. For at gøre det lettere for dig at navigere i disse, har vi kogt emnet ned til 5 skarpe pointer, som du kan læse her.

 

1. 

Bæredygtig udvikling er i FN’s Brundtlandrapport fra 1987 [1] defineret som en udvikling, der opfylder den nuværende generations behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres i fare.

2.

Bæredygtighed anvendes i mange sammenhænge og kan betyde flere ting. Ofte skelner man mellem økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed [2]. Inden for hvert område er der forskellige bæredygtighedsparametre som f.eks. CO2-udledning, arealanvendelse, økonomi og arbejdsforhold.

3.

Fødevareproduktion er kendetegnet ved at være kompleks og brede sig udover mange forskellige forhold med betydning for bæredygtighed - derfor har selv eksperter svært ved at vurdere, hvilke fødevarer der er mest bæredygtige. For hvordan forholder man sig til klimaaftryk sammenlignet med arbejdsforhold eller forurening af miljøet? Det er der ikke noget simpelt svar på og ofte kan forskellige tiltag have modsatrettede konsekvenser afhængig af, hvilket parameter man fokuserer på.

4.

Der er generelle standarder for bæredygtighed som f.eks. dyrevelfærdsmærker, der stiller krav til dyrevelfærd eller fairtrademærket, der stiller krav til arbejdsforhold for producenterne. Men det er nødvendigt at skelne mellem de bæredygtighedsparametre, der influeres af de specifikke tiltag og den relative vigtighed i den pågældende kontekst. Er det f.eks. vigtigst at optimere alle vores økosystemer, så der optages flest mulige drivhusgasser, eller bør man også tage forbehold for effekterne af sådanne tiltag på vores truede biodiversitet?

5.

Det er ikke nemt som forbruger at træffe et bæredygtigt valg. For bæredygtighed er et oftest et kompromis mellem nogle af parametrene, hvilket man betegner som svag bæredygtighed. Den såkaldte stærke bæredygtighed, hvor man tager højde for alle relevante forhold, er svær eller umulig at opnå. Derfor bør man i højere grad tale om bæredygtighed som en gradient, hvor noget kan være mere eller mindre bæredygtigt fremfor at omtale bæredygtighed i absolutter – altså som enten eller. Intet er endegyldigt bæredygtigt.

 

Podcast: Frejs Fødevarefrekvens

Frejs Fødevarefrekvens udbreder viden og fremmer forståelsen for den fortvivlede forbruger, som ønsker at blive klogere og få en bedre forståelse for, hvordan Fødevaredanmark hænger sammen.

Du kan finde alle afsnit på din iPhone, på Spreaker eller i din yndlings podcast-app under “Frejs Fødevarefrekvens”.

 
 

Longread: Bæredygtighed

Bæredygtighed er et begreb, der blev defineret med Brundtlandsrapporten i 1987, og er et forsøg på at konkretisere, hvad der er vigtigt for, om noget kan betegnes som bæredygtigt. Det defineres konkret som: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”.

Dernæst tager definitionen ofte udgangspunkt i tre såkaldte søjler eller cirkler afhængigt af definitionen:

  • miljømæssig bæredygtighed

  • økonomisk bæredygtighed

  • social bæredygtighed

Alle tre søjler er vigtige for en sund virksomheds- og samfundsudvikling, men det kan være vanskeligt inden for hver søjle at definere gode mål og dernæst at tilgodese alle tre i lige høj grad.

Bæredygtighedsbegrebet er med andre et ord et komplekst begreb, da det er defineret ud fra flere parametre på én gang. Man skal derfor være varsom med at bruge begrebet, da det kan betyde flere forskellige ting.

Derfor taler man ofte om enten svag eller stærk bæredygtighed, da noget sjældent tilgodeser alle forhold under alle tre søjler. Man kan f.eks. forestille sig, at en ny olieboring vil komme den lokale økonomi og arbejdspladser til gavn, mens det ift. miljøet vil medføre CO2 udledninger, der forværrer klimaforandringerne. Er det så bæredygtigt, når det kun tilgodeser to af søjlerne?

Dernæst dækker de tre oprindelige søjler over mange forskellige underelementer afhængig af kontekst og udfordringer. Under miljø kan man f.eks. argumentere for, at biodiversitet hører hjemme. En væsentligt tilføjelse til forståelsen af bæredygtighedsbegrebet kom med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, som kan betragtes som en udvidelse af definitionen af bæredygtighed.

FN’s verdensmål består af 17 konkrete målsætninger, der handler om alt fra lighed mellem kønnene til cirkulær økonomi og biodiversitet i havene. [3]

Verdensmålene giver os et godt og mere konkret indblik i de store udfordringer og tiltag, som vi skal forholde os til i verden. Det understreger også vigtigheden af, at problemer findes på flere forskellige niveauer og er forbundet på mange måder. Et vigtigt budskab at tage med er, at der næppe er én løsning, der løser alle verdens problemer, men at vi er nødt til at arbejde på mange fronter, hvis vi skal komme verdens problemer til livs. Herunder bliver vi også nødt til at vurdere hvilke bæredygtighedsparametre, der bør have forrang i de forskelige situationer. Kan vi f.eks. overhovedet tillade udvinding af fossile brændsler, selvom det kan give en forbedret økonomisk og social bæredygtighed på den korte bane?

Begrebet er altså svært at definere helt præcis, og det vil derfor ofte give bedre mening at tale om, at noget er relativt mere bæredygtigt end noget andet - eller at man med en ny teknologi bevæger sig i en retning. Man kan med andre ord se bæredygtighed som en gradient, hvor der ikke nødvendigvis er endegyldigt mål men at vi søger at rykke delelementer i en bedre retning. 

Kildehenvisninger

  • [1] https://sustainabledevelopment.un.org/content/documents/5987our-common-future.pdf

  • [2] https://link.springer.com/article/10.1007/s11625-018-0627-5

  • [3] https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene