Økonomi og interessekonflikter
Åbenhed er vigtigt
I Tænketanken Frej er vores formål om at skabe et mere bæredygtigt fødevaredanmark øverste rettesnor. Vi forsøger gennem vores samarbejde at flytte erhvervet mest muligt i en retning, hvor sektoren holder sig inden for de planetære grænser. Det skaber nogle gange tvivl om vores ophav og, hvem vi repræsenterer. Vi ønsker ikke, at der skal være tvivl om noget, og derfor vil vi gerne lægge vores økonomi og samarbejdsaftaler så åbent og ærligt frem som muligt. I alle publikationer, vi udgiver, vil der altid fremgå logo fra virksomheder, fonde eller organisationer, der har støttet det konkrete projekt.
Er man i tvivl om noget eller har spørgsmål, er man altid velkommen til at kontakte os.
Herunder kan du læse mere om Frejs overordnede økonomi og eventuelle interessekonflikter.
Hvor kommer pengene fra?
Frej er en almennyttig, uafhængig, non-profit forening. Vores CVR nr. er 37905739. Du kan finde flere oplysninger om vores organisation og økonomi på virk.dk eller læse vores Årsrapport for 2025
Herunder har vi illustreret hvor vores indtægter er kommet fra de seneste 5 år.
De 5 største bidragsydere i 2025
Interessekonflikter
Udover de økonomiske bidrag, så har Frejs direktør Marie-Louise Boisen Lendal en række bestyrelsesposter, som er relevante for Frejs arbejde. Dette er vi bevidste om. Det drejer sig om:
Forperson for regeringens fond for Plantebaserede Fødevarer
Bestyrelsesmedlem i Friland under Danish Crown
Medlem i regeringens vækstteam for landbrug- fødevarer og biosolutions
Derudover er hun medejer af en gård på Midtsjælland med hendes far og to søstre. En bedrift, der primært består af planteavl og produktion af økologiske æg. Hun er dog ikke involveret i den daglige drift. Hun er ligeledes mindre investor i DRYK, der producerer plantedrik.
Frejs udviklingsdirektør Laura Have Hoffmann er i bestyrelsen for regeringens madtank One/Third.
Vores udviklingsdirektør Laura Have Hoffmann er også i Hedeselskabets repræsentantskab
Har du spørgsmål?
Kontakt Marie-Louise
Marie-Louise Boisen Lendal, Direktør og medstifter af Frej
Marie-Louise står for beslutningerne om Frejs strategiske retning og organisatoriske opbygning. Derudover varetager hun arbejdet med Frejs bestyrelse, kommunikation med eksterne aktører samt deltagelse i den offentlige debat. Hun har afholdt utallige oplæg og deltaget i paneldebatter for unge, virksomheder og landmænd.
Du kan kontakte Marie-Louise på mlbt@taenk-frej.dk

