Nærbillede af grønne ærter i bælg på planten.

Planter på mark og tallerken

Frej har i lang tid arbejdet med hvordan plantebaserede fødevarer kan blive en større del af befolkningens kost og mere bæredygtige

Her har vi samlet nogle af vores indsatser

2025
Vi er medunderskrivere på et strategipapir - udarbejdet af en koalition af mere end 90 organisationer i hele Europa - der giver otte anbefalinger til en mangfoldig produktion af proteiner

2022
National handlingsplan for produktion, forarbejdning og markedsføring af planter til humant konsum

November 2020
Forsknings- og udviklingsstrategi for et nyt vækstområde i den danske fødevareproduktion i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Dansk Vegetarisk Forening

Nærbillede af små grønne plantekimplanter, der vokser i jorden.

2022:
Frejs nationale handlingsplan

Nærbillede af frøplanter, der spirer fra jorden, med unge, grønne skud, der skubber gennem den fugtige, mørke jord.

For at Danmark kan blive et foregangsland inden for udvikling, produktion og afsætning af plantebaserede fødevarer foreslås det, at visionære politikere og partier nedsætter en arbejdsgruppe for området. Denne bør bestå af førende eksperter for området, forskere, GTS’er, landmænd og erhvervsfolk, der kan udarbejde anbefalinger til fremme af produktionen af plantebaserede fødevarer. Dette dokument skal ses som et bud på mål og anbefalinger til Danmark som en stærk plantenation, men det bør suppleres af anbefalinger og handlingsplaner for den foreslåede arbejdsgruppe.

Tre personer taler under en pause i et mødelokale med trævægge. En kvinne med blondt hår i sort tøj, en mand sidder på bordet, og en anden kvinde med blondt hår i lyse tøj står og taler. Der er logoer for Vegetarisk Forening og Lægeforeningen på billedet.

November 2020:
Mulighed for at videreudvikle vores styrkepositioner

Grøn tærte med grønne ærter, citronskiver, salatblade og krydderurter på en mørk plade.

Fælles ambitioner for flere plantebaserede fødevarer

Den danske landbrugs- og fødevaresektor har en stærk vision om at være klimaneutrale i 2050. En række af erhvervets virksomheder har desuden sat egne mål, der skal videreudvikle bæredygtigheden i den samlede værdikæde, herunder mindske klimaaftrykket. Den danske regerings mål er at reducere Danmarks samlede udledning af klimagasser med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990. På den baggrund kom Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren i foråret 2020 med en række anbefalinger til initiativer, der kan bidrage til at nedbringe klimaaftrykket.

Billede af blå og rosa druer, der vokser på en vinranke i en have med grønne blade og en baggrund af græs.

Sektoren vil være en grøn vækstmotor, der leverer de mest klimavenlige produkter, teknologier og knowhow til resten af verden. Den grønne omstilling skal være et konkurrenceparameter og lede til nye forretningsområder, samtidig med at de eksisterende danske styrkepositioner udvikles. Klimapartnerskabet pegede også på, at landbrugs- og fødevaresektoren har behov for, at der udvikles nye plantebaserede produkter, som kan imødekomme forbrugernes efterspørgsel efter vegetabilske fødevarer.

Grønne kløver på jorden med dugdråber, sollys reflekterer på bladene.

For at nå dette mål, og udvikle denne del af landbrugs- og fødevareproduktionen parallelt med den øvrige del, er det nødvendigt at allokere målrettede ressourcer, der kan sikre forskning og udvikling gennem hele værdikæden, fra jord til bord.

En skovsti omgivet af høje træer med grønne blade, sollys filtrerer gennem trækronerne.

Med denne strategi for forskning og udvikling inden for plantebaserede fødevarer peger vi på de forsknings- og udviklingsmæssige behov, der er for at kunne fremme flere plantebaserede fødevarer ‘Made in Denmark’. Strategien er udarbejdet i et nyt partnerskab mellem Landbrug & Fødevarer, Dansk Vegetarisk Forening, Tænketanken Frej og fødevarebranchens aktører, baseret på input fra en række af klyngens virksomheder og interessenter. Dette partnerskab samler kræfterne fra jord til bord, fra land til by og på tværs af generationer.

Udviklet i fællesskab af:

Logo for Dansk Vegetarisk Forening med et grønt hjerte, der har et blad inde i.
Frejs logo
Landbrug og fødevarers logo