Tilbage til Alle begivenheder

Skal vi have vertical farming på spisebordet?

Har du hørt om Vertical Farming? Og kan du smage forskel på vertikalt og almindeligt dyrkede fødevarer? Kom til Frejs Fællesspisning og bliv klogere på hvad der er op og ned, når mad dyrkes i højden!

Vertical Farming er måden at dyrke fødevarer på, hvor produktionen tages væk fra marken, og maden i stedet dyrkes i højden. Det kan være en nytænkende måde at få lokal fødevareproduktion ind i storbyerne og det kan være med til at give mere plads til vild natur. Men der er også begrænsninger for, hvad der kan dyrkes ved vertical farming, ligesom nogle er skeptiske over, at maden dyrkes indendørs under LED lys frem for under åben himmel.

Hvis du, ligesom os i Frej, er nysgerrig på muligheder og udfordringer ved Vertical Farming, så er den her fællesspisning noget for dig!
Vi serverer både smagsprøver for at se om du kan smage forskel, hvorefter vi vil servere et måltid mad hvor hovedingrediensen er baseret på fødevarer der er dyrket vertikalt. Samtidig kan du høre et oplæg og få en snak med den danske producent Micro-Greens, der laver vertikalt dyrket mikrogrønt. Vi kræver intet andet af dig, end lysten til at spise et måltid mad og en nysgerrighed på at lære mere om vertical farming.

Arrangementet er gratis, så du skal blot tilmelde dig lige her: https://frej-taenketank.ticketbutler.io/.../skal-vertical...

Program
17.45 - 17.55: Velkomst af Frej
17.55 - 18.15: Dialog og forventninger
18.15 - 19.00: Oplæg inkl. spørgsmål
19.00 - 20.00: Aftensmad med smag af de forskellige produkter
20.00 - 20.15: Afrunding v. Frej - herefter kan man blive og snakke videre
20.45: Farvel og tak

Forrige
Forrige
2. april

Frej på Fair Festival - Klimaanprisninger

Næste
Næste
26. april

Skal der insekter på din tallerken?