Miljøaftryk

 
Frej+Portr%C3%A6t+2020_20200615_G03A7646-Edit-2.jpg

Hvorfor snakke om miljø i en klima- og biodiversitetskrise?

Grundvand, randzoner og pesticider - vi ved godt det kan lyde lidt tørt. Men hvis vi gerne vil skabe en stadig mere bæredygtig fremtid, er miljøet lige så vigtig som klima og biodiversitet. Derfor har vi samlet al den vigtigste viden omkring miljø og fødevarer. Scroll dig gennem siden og bliv klogere.

God fornøjelse!

Explainer

Hvad drikker du i grunden? Tænker du over, hvor vandet kommer fra, når du åbner for hanen? Find ud af det nu.

 

5 skarpe

Læs vores 5 skarpe pointer om kemi i drikkevand, så du kan blive klogere på forskellen mellem grundvand og drikkevand, og hvad kemi har af betydning.

 
 

Podcast

Lyt med og hør, hvad pesticidrester og giftstoffer har af betydning, når det ender op i dit glas med postevand.

 
 
 

Longread

Kan du ikke få nok? Læs vores longread for at få den detaljerede udgave.

Explainer: Hvad drikker du i grunden?

Vi danskere er heldige. For når vi åbner for hanen, strømmer det ud med lækkert vand, som er lige til at drikke. Men hvordan kan det egentligt være, når man i andre lande skal købe vand på flaske?

Vi graver i sagen og gør klart, hvorfor du skal sende en kærlig tanke til Miljøstyrelsen og vandværkerne, hver gang du slukker tørsten med frisk, koldt, dansk vand fra hanen.

 5 skarpe: Miljø og fødevarer

Bæredygtighed handler også om miljøpåvirkningen fra os og vores fødevarer. Derfor har vi skrevet 5 skarpe, som giver dig en introduktion til de vigtigste aspekter af fødevarers miljøpåvirkning.

 

1.

Vores produktion af fødevarer sætter et aftryk på miljøet. Her kan man tage f.eks. klima og biodiversitet med, men i vores gennemgang får det sine egne afsnit. Miljøudfordringer har handler om udledning af andre stoffer til miljøet, der kan have en betydning natur, grundvand, mennesker m.m.

2.

Landbrugets brug af gødning er nødvendig for, at planterne vokser, men er samtidig derigennem, at landbruget sætter et markant aftryk på miljøet. Ikke al gødningen optages af afgrøderne på marken - en del siver også ud i vandløb eller grundvandet, hvor det kan forårsage forskellige problemer for bl.a. biodiversitet i havmiljøet.

3.

Pesticider bruges til at kontrollere bl.a. ukrudt og skadedyr, men de kan påvirke og skade det omgivende miljø. Det kan have betydning for planter, dyr og mikroorganismer, der lever i eller omkring marken og vandløb.

4.

VI tillader brugen af gødning og pesticider under forudsætning af en række regler, der skal sikre et minimalt aftryk på miljøet. I Danmark er det henholdsvis Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen, der administrerer disse regler. Mange af reglerne er desuden bundet på direktiver, som vi er forpligtet til at overholde gennem vores EU-medlemsskab. 

5.

Et essentielt værktøj til at arbejde med pesticiders aftryk på miljøet er en gren af videnskaben, der hedder miljøkemi. I miljøkemien beskæftiger man sig bl.a. med risikovurderinger, som bruges til at vurdere risici for miljø, natur og sundhed. I dag skal alle pesticider i EU godkendes ud fra forskellige risikovurderinger, der sigter at begrænse den negative påvirkning. 

Podcast: Ligger djævlen i dråben?

Landbrugets brug af pesticider kan lede til, at pesticidrester ender op i vores grundvand. Bør vi frygte for vores helbred, når vi tænder for hanen og hælder et glas postevand op? Lyt med, hvis du vil blive klogere på pesticider og giftstoffer i dit drikkevand og din hverdag.

Du kan finde afsnittet på din iPhone, på Spreaker eller i din yndlings podcast-app under “Frejs Fødevarefrekvens”.

 
 
 

Longread: Miljø og fødevarer

Tidligere ville man kategorisere klima og biodiversitet under miljø. Danmark har i længere tid haft et miljøministerium, end vi har haft et klimaministerium. Og vi har f.eks. ikke et reelt naturministerium men en Naturstyrelse, der ligger under Miljø- og Fødevareministeriet. 

I vores gennemgang vil vi derfor tage biodiversitet og klima for sig, så når vi kigger på ‘Miljø og Fødevarer’, så mener vi f.eks. fødevareproduktionens brug af gødning og pesticider. 

Brugen af pesticider har sammen med bl.a. kampen mod atomkraft eller modstand mod GMO været en af de helt fundamentale mærkesager for store dele af miljøbevægelsen. Pesticider fik for alvor opmærksom i 1960’erne, da amerikaneren Rachel Carson skrev bogen ‘Silent Spring’. Bogen handlede om, hvilke konsekvenser vores brug af pesticider havde på natur og miljø. Og det var der gode grunde til, for brugen af pesticider og gødning fik for alvor turbo på i årtierne efter anden verdenskrig.

En god ting var, at udbytterne steg markant, men desværre havde man ikke særlig grundigt overvejet pesticiderne og gødningens miljøkonsekvenser. Men det gjorde Rachel Carson opmærksom på, da hun viste, at mange af stofferne, man havde taget i brug, desværre viste sig at være relativt giftige over for både dyr, planter og mennesker. Bogen ‘Silent spring’ refererer til det forår, hvor fuglene ikke sang - de var der ikke.

Et eksempel på et af de stoffer var det såkaldte ‘DDT’, som var et insektmiddel, der den dag i dag er et af de eneste effektive midler til f.eks. at bekæmpe altædende græshoppesværme. DDT viste sig dog også at have den egenskab at være persistent i miljøet - dvs at det kun langsomt nedbrydes og så have den konsekvens, at det kunne sprede sig til fugle og ødelægge deres æggeskaller [1],[2]. 

De persistente stoffer, som vi desværre brugte løs af dengang, kan vi stadig i dag finde rester af i miljøet. Man kan betegne disse stoffer som ‘evighedskemikalier’. 

For at undgå lignende fejltagelser arbejdes der i dag med regulering. Regulering baserer sig bl.a. på en gren af videnskaben, som man betegner miljøkemi. I miljøkemien arbejder man med at forstå stoffers egenskaber, så vi ved bedre, hvad et givent stof gør, før man bruger det.

Den viden bruges til at regulere brugen af gødning og pesticider. I Danmark kom der for alvor skub i meget af miljølovgivningen, da vi indførte såkaldte vandmiljøplaner. Den første kom i 1989, og det var bl.a. en udsendelse i TV avisen med en spand døde hummere, der skubbede til processen. I 1986 var der iltsvind i nogle danske farvande, og her viste TV avisen et indslag med en fisker, der havde fanget hummere, som var døde af iltsvindet. 

Iltsvind kan forekomme, hvis der er for mange næringsstoffer i fjord eller hav. Størstedelen af næringsstoffer udledt til vandmiljøet kommer fra landbruget, men en mindre del er også overløb af spildevand [3],[4]. 

De døde hummeer blev, hvad bogen ‘Silent spring’ var for den globale miljøbevægelse: Begyndelsen på en langt mere omfattende miljøregulering i Danmark. 

Man kan ikke sige, at vi er i mål, fordi vi i dag regulerer brugen af gødning og pesticider, men man kan sige, at vi har en langt bedre forståelse, og at vi gør langt mere for at reducere landbrugets aftryk.

Mht. brugen af gødning har det betydet, at vi fik gylletanke og bedre måder at udbringe gylle fra grise og køer. Med disse teknologier og en række andre tiltag som f.eks. efterafgrøder arbejder myndigheder og landmænd med at sænke belastningen af miljøet. Det har betydet, at vi har reduceret vores udledning af kvælstof til vandmiljøet med ca. 50% siden 1990. Næste hele reduktionen kom fra 1990 til 2003, hvorefter der ikke er sket store ændringer [5].   

Og selvom vi har lavet betragtelige forbedringer, er vi ikke helt i mål endnu. For at leve op til EU’s vandrammedirektiv skal vi nemlig reducere med yderligere ca. 30% inden i 2027.

Mht. regulering af af pesticider ved vi idag, at flere forskellige af de pesticider, vi har brugt, er endt i grundvandet. Det betyder, at enkelte særligt hyppigt forekommende pesticider kan findes i 1/5 af grundvandsboringerne. Heldigvis er fund i grundvandet meget små - dvs. de mængder, der er fundet, stort set aldrig er af sundhedsmæssig relevans [6],[7],[8]. 

I dag arbejder forskere og myndigheder fortsat med at regulere tilladte pesticider, hvor der bl.a. reguleres pesticidernes evne til at sive gennem jord, deres nedbrydelighed og deres giftighed for miljø og mennesker. Det betyder ikke, at vi er i mål, men ligesom vi i trafikken har indført fartbegrænsninger på vejene, så regulerer vi gødning og pesticider for at minimere risici. Det betyder, at risici for at forurene miljøet i dag er langt lavere, end da Rachel Carson skrev ‘Silent Spring’ i 1960’erne.

Kildehenvisninger

Lyst til mere læsestof?