Biodiversitet

på tallerkenen

Hvorfor taler alle om, at naturen i Danmark har det skidt?

Naturen har det dårligt. Både på verdensplan og i Danmark. Det står faktisk særligt slemt til i Danmark. Naturen er altid i forandring, men på grund af os mennesker, så sker det i et meget højt tempo. Naturen og biodiversiteten får dårligere vilkår - og den udvikling skal vendes!

I Danmark står mere plads til store naturområder højest på ønskelisten for biodiversiteten. Lige nu er 15 % af landet natur, men under 0,5 % er ægte vild natur – altså natur, der får lov at passe sig selv. Det svarer til et område der er mindre end Møn! Uden plads og sammenhængende økosystemer forsvinder arterne - 389 arter er helt forsvundet fra den danske natur, mens over 1800 arter er truet.

Et land(brug) i forandring

I Danmark er vi dygtige til at drive landbrug, og det kan man også se i landskabet – omkring 60 % af Danmarks areal bruges til at dyrke mad og foder til de dyr, vi spiser. Samtidig mangler naturen plads, blandt andet fordi vi bruger så meget land til madproduktion. Landbruget ikke bare fylder, men forstyrrer også naturen ved at tilføre store mængder næringsstoffer til naturen. For meget dansk natur og flere arter er det skadeligt med de ekstra næringsstoffer. Det giver nogle arter en uretfærdig fordel, mens andre sjældne, danske arter skubbes ud og forsvinder. 

Når du kører gennem Danmark vil landskabet med de mange marker snart ændre sig. Omkring hver 6. mark skal nemlig ikke være mark i fremtiden, men i stedet bruges til for eksempel natur- og klimaformål. Vi kommer til at producere mindre mad, og måske får vi samtidig en mere varieret natur, der kan gavne biodiversiteten.

Hvorfor påvirker mindre biodiversitet os alle sammen?

Når arter forsvinder, mister vi mere end bare en smuk sommerfugl eller en sjælden plante. Biodiversitet og natur sikrer nemlig rent vand, bestøvere til vores afgrøder og robuste økosystemer, som gavner os alle. Et robust økosystem er modstandsdygtigt overfor forandringer og forstyrrelser - både naturlige og fra os mennesker. Det har en større chance for at klare klimaforandringer, sygdomme eller forurening uden at bryde sammen, og det er en meget vigtig egenskab, hvis vi mennesker i fremtiden stadig skal modtage alle de gode ting fra naturen som vi gør i dag. Man kan sige, at naturen er en servicepakke, vi slet ikke kan undvære.

Hvordan kan du hjælpe naturen, når du køber ind?

Det største behov for biodiversiteten i Danmark er mere plads til store, sammenhængende naturområder. Naturen er presset, fordi vi mennesker fylder, forurener og ændrer i landskabet.

Som forbruger kan det være svært at gennemskue, hvilken påvirkning vores indkøbskurv indirekte har på biodivesiteten. Men det betyder faktisk meget, hvad du lægger i kurven. Vores mad fylder, ikke kun på tallerkenen, men også ude i landskabet i form af landbrug. Derfor har vi handlet ind: Vi dykker ned i tre kategorier med ting, som vi næsten alle sammen spiser: kød, fisk og planter. Lad os se på, hvordan de hver især påvirker biodiversiteten.

KØD

I Danmark er vi gode til at producere kød, faktisk er vi det land i verden, som producerer mest kød per indbygger. Vi kan også rigtig godt lide at spise kød, og mange af os er vokset op med klassiske danske retter, der næsten altid er bygget op omkring en form for kød på tallerkenen. Men en stor appetit på kød er ikke gode nyheder for biodiversiteten. Kigger vi i vores indkøbskurv, så står kød globalt set for den største negative biodiversitetspåvirkning sammenlignet med andre madvarer.

Hvordan er kødproduktionen med til at presse biodiversiteten?

Dyr er forskellige og påvirker også biodiversiteten på forskellige måder. Lad os kigge nærmere på, hvordan det kød, der ligger i vores indkøbskurv, påvirker biodiversiteten.

Dyrenes l@rt ændrer naturen 

Meget af naturen i Danmark har det ikke godt med næringsstoffer som kvælstof og ammoniak. Storproduktion af køer, svin og kyllinger udleder store mængder kvælstof, både direkte via gylle og gennem ammoniak, der spredes med luft og regn. Det er en stor trussel mod biodiversiteten i Danmark. For meget kvælstof kan nemlig fortrænge arter som soldug og kødfarvet gøgeurt og fremme væksten af kvælstofelskende planter som brombær og brændenælder. Det gør, at vores natur bliver mere ensartet og at unikke arter forsvinder.

Selvom brombær er lækre, så er kodeordet her biodiversitet - vi vil gerne have en stærk og modstandsdygtig natur, og det kræver mange forskellige arter og naturtyper - det modsatte af ensartethed. Arterne udfylder nemlig hver deres rolle ude i naturen. En modstandsdygtig natur er for eksempel vigtig i forbindelse med klimaforandringer. Når vi har mange forskellige naturtyper og levesteder, så kommer naturen sig hurtigere ovenpå oversvømmelser, storm og andre naturkatastrofer. Det er også en fordel for os mennesker, der også gerne vil dæmpe konsekvenserne af naturkatastofer. Mange mener også, at hver art har værdi i sig selv ved bare at eksistere - og derfor vil vi gerne sikre at vores særlige arter i Danmark trives.

Kvælstof

Der er stor forskel på, hvor meget kvælstof køer, svin og kyllinger udleder. Kigger vi på de samlede tal, så udleder svin langt den største del af kvælstoffet. Det er især fordi, vi har så utroligt mange svin, faktisk dobbelt så mange, som der er indbyggere i Danmark. Kigger vi på hvert dyr, så er køerne de mest belastende.

Ammoniakkens vej fra stalden til naturen

Hvordan hænger kølediskens bøf eller kotelet sammen med ammoniak og en mere kedelig dansk natur? Klik dig igennem sammenhængen her:

Vi er et lille land, og derfor betyder det meget, hvad vi bruger vores jord til

Tidligere har vi drænet både enge og vådområder for at lave landbrug. Det er områder, som vi nu gerne vil have tilbage igen, da de er vigtige levesteder for mange arter. Vores store landbrugsarealer gør det også svært for dyr og planter at sprede sig i landskabet, fordi naturen bliver til små isolerede øer frem for store sammenhængende områder. Tænk, hvis du skulle gå helt til Spanien for at kunne spise frokost!

En stor del af vores landbrugsareal har lige nu noget med kødproduktion at gøre. Selvom koen fylder mest og spiser mest, så har vi simpelthen så mange svin i Danmark, at svinet ender med at optage mere plads end koen.

Soja som foder kan være med til at rydde regnskov i andre lande

Med din indkøbskurv påvirker du ikke kun naturen i Danmark, men faktisk i hele verden. I Danmark bruger vi 70% af den importerede soja til at fodre svin og kvæg. Soja (ikke den sovs du dypper din sushi i, men bønnerne) er gode at fodre med, fordi sojabønnerne indeholder flere proteiner end f.eks. raps og kløver, og det giver mere kød på dyrene. Men sojaproduktionen har negative konsekvenser for biodiversiteten, især i Sydamerika, hvor regnskove ryddes for at etablere sojaplantager. Danmark importerer omkring 1,7 mio. tons soja hver år, hvilket bruger et areal på størrelse med Sjælland.

Der er lige nu et stort fokus på, og flere tiltag i gang, for at sikre at den soja, vi importerer til EU og Danmark, ikke medvirker til afskovning.

Forskelligt kød påvirker naturen forskelligt

  • I Danmark spiser vi i gennemsnit 14 kg okse-/kalvekød om året per person og årligt slagter vi omkring 500.000 kvæg. Det svarer cirka til antallet af indbyggere i Aarhus og Odense tilsammen.

    Køer er drøvtyggere og har derfor brug for store mængder foder for at tage på og skabe det kød, vi spiser i Danmark. Det kan faktisk kræve op til 25 kg foder for koen at producere 1 kilo spiseligt oksekød!

    Det kræver enormt meget plads både i Danmark og i udlandet at producere oksekød til din bolognese og bøf bearnaise. En enkelt ko laver op til 15 tons gylle om året, som er med til at forskyde naturens næringsstofbalance, når vi spreder det på de danske marker.

    Samtidig har vores import af soja til foder en negativ påvirkning på biodiversiteten, fordi det ofte dyrkes i områder, hvor der tidligere var regnskov. Efterspørgsel på soja til foder kan også betyde mere afskovning af områder med høj biodiversitet.

  • En dansker spiser i gennemsnit 36 kilo svinekød om året. Samtidig producerer vi knap 30 mio. svin om året, hvilket cirka svarer til indbyggertallet i Nepal! Svin har samme fordøjelsessystem som os, og det kræver omkring 6 kg foder at producere 1 kg spiseligt kød.

    Svin fylder rigtig meget i det danske landskab, fordi vi har så mange. Der går også meget plads til at dyrke foder, som ellers kunne bruges til naturarealer. Gyllen fra grisene udleder også store mængder kvælstof, der belaster naturen. Vores store produktion og appetit på svin gør også at vi importerer store mængder soja til at fodre grisene med. Det har en negativ påvirkning på biodiversiteten, fordi det ofte dyrkes i områder, hvor der tidligere var regnskov. Efterspørgsel på soja til foder kan også betyde mere afskovning af områder med høj biodiversitet.

  • I Danmark slagter vi omkring 100 millioner kyllinger om året, hvilket svarer næsten til alle indbyggere i Tyrkiet! Kyllinger spiser næringsholdigt foder, som hvede og soja, og har brug for cirka 3 kilo foder for at producere 1 kilo spiseligt kød.

    Ifølge dansk lovgivning har en kylling i Danmark kun krav på 0,05 m², men fordi vi slagter så mange hvert år, påvirker produktionen stadig biodiversiteten, især når vi kigger på gylle. En slagtekylling producerer kun 0,1 tons gylle årligt, men fordi vi har så mange millioner kyllinger, så kommer ca. en fjerdedel af den samlede mængde gylle fra svin, kvæg og kylling faktisk fra kyllinger. Derfor har kyllingerne også en påvirkning på naturen i forhold til en høj belastning af næringsstoffer.

Nu er du blevet klogere på, hvordan kødet i din indkøbskurv påvirker den danske biodiversitet. Påvirkningen er forskellig, alt efter hvilket dyr kødet kommer fra. Er du mere nysgerrig, kan du dykke ned i et par detaljer om de mest almindelige dyr, vi producerer til køledisken, og hvordan de påvirker dansk biodiversitet

FISK

Det er nok ikke så tit, man tænker over, hvordan den fiskefrikadelle man spiser, er blevet fanget. Måske har man Gitte Hennings hit ‘ta’ med ud og fisk’ i tankerne og et billede af en person, der står og fisker med fiskestang, men sådan bliver fiskene i køledisken ikke fanget. Der er nemlig mange forskellige måder at fange fisk på, og det er derfor svært at skære alle fisk over én kam. Men lige præcis hvordan fiskene til din fiskefars er fanget betyder rigtig meget for biodiversiteten til havs.

Hvordan er fiskeri med til at presse biodiversiteten i havet?

Havet er fyldt med alverdens skabninger fra fisk og hvaler til små krebsdyr, koraller og havplanter. Det er sjældent, vi ser det til hverdag, men under havets overflade er der masser af liv. Det bliver selvfølgelig påvirket af os mennesker, blandt andet når vi trækker store mængder fisk og skaldyr i land. Lad os dykke ned under overfladen og se på, hvad der påvirker biodiversiteten i havet allermest, når du køber fisk.

Ødelæggelse af levesteder 

Fisk og havdyr har specifikke levesteder, som de er afhængige af, ligesom vi mennesker har vores hjem. Det samme gælder for de planter, der bor i vores have. Når vi ændrer eller ødelægger deres omgivelser gennem fiskeri og havbrug, kan det tage årtier – eller århundreder – for økosystemerne at komme sig. Især bundtrawl er et stort problem for alle de arter, der bor tæt ved havbunden.

Når planterne i havet ikke kan få lys, kan dyrene ikke få luft

Du har måske hørt, at vi i Danmark har en udfordring med iltsvind, særligt i vores fjorde. Og det har faktisk også noget at gøre med det, der ligger i vores indkøbskurv. Iltsvind opstår ved at store mængder næringsstoffer fra landbruget og byerne skyller ud i havet og giver algeopblomstring. De mange alger gør vandet uklart og det gør at planterne i vandet ikke kan få noget lys. Når planterne dør, laver de ikke ilt, og så kan fisk og bunddyr ikke trække vejret. Fordi næringsstofferne, der giver iltsvind, blandt andet kommer fra landbruget, så har det altså også noget med din indkøbskurv at gøre. Læs mere om næringstoffer og gylle i dette afsnit.

Vi spiser kun meget få slags fisk i Danmark  

Er du, som vi danskere er flest, så står ugens fisk typisk på torsk, laks eller rødspætte. Det resulterer i et stort pres på disse enkelte, populære arter og/eller deres levesteder. Men  der findes rigtig mange andre fisk, vi sagtens kan spise. Hvis vi bliver bedre til at spise mere varieret fra havet og efter sæson, kan vi mindske overfiskeri og udnytte ressourcerne mere bæredygtigt.

  • Du har sikkert hørt om bundtrawl, som fylder rigtig meget i debatten om naturen i havet. Bundtrawl, muslingeskrabere og snurrevod slæber tunge kæder eller bomme henover havbunden for at skræmme fiskene, der bor der, op i nettet. Står du med en tilfældig fisk i hånden i supermarkedet, så er den med høj sandsynlighed fisket med bundtrawl. Denne metode bruges nemlig til at fiske størstedelen af de danske fisk og skaldyr, som du kan købe.

    Når man slæber tunge genstande henover havbunden, så skader man den og forstyrrer de dyr og planter, som bor der. Man ødelægger faktisk de økosystemer, som findes nede i havet, og det tager lang tid at genskabe. Og så får man samtidigt samlet mange flere fiskearter op (bifangst), end dem man fiskede efter. Tit dør den ekstra bifangst af dyr, inden man kan nå at slippe dem fri igen.

  • Når du tænker på gammeldags fiskeri, eller hvis du måske selv har prøvet at fange fisk oppe i dit sommerhus, tænker du måske på fiskeri med net. Man kan nemlig bruge garn, tejner, kroge og bundgarn, som står stille i vandet i stedet for at blive trukket hen over bunden som ved trawl (også kaldet passive redskaber). Det her er selvfølgelig ikke en metode, man kan fange mange fisk med, og derfor er det få fisk, der bliver fanget på denne måde i dag.

    Fiskeri med passive redskaber forstyrrer ikke havbunden ligesom trawl og det er en stor fordel, når vi kigger på biodiversitet! Det kan dog stadig betyde bifangst af sæler, marsvin og havfugle. Mistede garn kan også drive rundt i havet som "spøgelsesgarn" og fange dyr.

  • En fisk, mange af os danskere spiser, særligt hvis vi er til påskefrokost, er sild, sildesalat, sild i tomat, karrysild - vi har alle vores favorit. Silden svømmer rundt i store stimer mellem bunden af havet og overfladen. Den slags stimefisk bliver kaldt pelagisk fisk. For at fange sild og andre pelagiske fisk i det åbne hav (den pelagiske zone) bruger vi kæmpe net fra store skibe.

    Metoden giver ofte bifangst på grund af de store mængder, der bliver fisket op. Derudover er mange pelagiske fisk, det man kalder for “skidtfisk” som går til fiskemel og -olie i stedet for mad til mennesker.. På den måde hænger fiskeri og vores landlevende kødproduktion faktisk sammen: når vi fanger fisk, er det også for at fodre vores produktionsdyr på land.

  • Mange danskere tænker nok ikke over, at mange af de fisk, vi køber i supermarkedet, faktisk ikke er blevet fisket, men høstet! I Danmark opdrætter vi primært regnbueørreder, og produktionen forsøger at efterligne regnbueørredernes naturlige livscyklus så godt som muligt. Fisken klækkes på ferskvandsdambrug og flyttes senere til havbrug.

    Opdræt af fisk udleder næringsstoffer gennem fiskefoder, fiskemedicin og fiskenes afføring, der kan bidrage til iltsvind i havet, åer og søer. Mange af de fisk, vi spiser, stammer fra udenlandske opdræt, hvor kravene til miljø og medicin oftest ikke er lige så høje som i Danmark. På verdensplan er 50% af den fisk vi spiser fra opdræt - og altså ikke fanget i det frie hav.

Hvad er forskellen på de forskellige måder at fange fisk på?

Nu er du blevet klogere på, hvordan fisken i din indkøbskurv påvirker biodiversiteten i havet. Påvirkningen er forskellig, alt efter hvilken måde fisken er blevet fanget på. Er du mere nysgerrig, kan du dykke ned i et par detaljer om de mest almindelige måder, vi fanger fisk på i dag, og hvordan de påvirker biodiversiteten i vores hav.

Hvis man vil hjælpe den fremtidige natur og biodiversitet godt på vej, er det altid klogt at vælge planterig tallerken, da planter kræver meget mindre plads at producere sammenlignet med kød. Til trods for det, så kan planterne i din indkøbskurv være dyrket på forskellige måder! Lad os se, hvad de forskellige produktionsformer har af udfordringer.

PLANTER

Påvirkning af biodiversitet fra planteproduktion

Lad os først gøre en ting klart: Når du køber en gulerod eller en spidskål, så har det en meget mindre påvirkning på biodiversiteten end en rød bøf eller en pølse. Dét, der fylder på de fleste af vores marker, er nemlig foder til dyr og ikke mad til mennesker! Og dyr som køer og svin skal spise en masse foder for at kunne lave kød til os - vi kunne altså bruge pladsen mere effektivt, hvis vi spiste flere grønsager og bælgfrugter, og mindre kød.

Frugt, grønt og bælgfrugter påvirker biodiversitet og natur på forskellige måder, alt efter hvilke metoder og hjælpemidler, vi bruger på markerne.  Lad os se på, hvilke ting, der påvirker biodiversiteten mest, når vi dyrker planter (både til foder og direkte til din tallerken).

Store, ensformige marker 

For et insekt eller andre dyr, er en stor ensformig mark (monokultur), det samme som en stor ørken. Mange dyr kan simpelthen hverken bo eller rejse hen over disse store områder. En mere varieret og divers landbrugsproduktion kan bidrage til at forbedre arternes levevilkår og mulighed for at sprede sig en smule. Hvis vi spiser og eksporterer mindre kød, så kan der potentielt frigives mere plads til de store, sammenhængende naturområder.

Gødning og for meget kvælstof i naturen

Et overforbrug af gødning og kvælstof på markerne giver stor udvaskning af næringsstoffer til naturområder på land og vand, der ikke kan håndtere den eksta næring. Det kan for eksempel ske, når der er blevet gødet meget på en mark, og der kommer et regnskyl. Vandet vasker gødningen væk, før planterne på marken kan nå at suge det op gennem deres rødder. Ekstra næringsstoffer i søer og vandløb kan føre til iltsvind (læs mere om det her) og på land kan det fortrænge følsomme arter til fordel for andre - vi får altså en lavere biodiversitet og en mere kedelig natur.

Gødning og kvælstof er en af de største politiske emner indenfor landbrug i Danmark og det er blevet debateret i mange år. Lige nu er ny lovgivning ved at blive rullet ud i forhold til mængden af gødning på marker. Som noget nyt kigger man på den enkelte bedrift, og vurderer i hvert tilfælde hvilket niveau af gødning, der er nødvendigt. På denne måde kan man lave en mere målrettet gødning og forhåbentlig kommer der på denne måde mindre kvælstof ud i naturen.

Kemiske sprøjtemidler

Nogle af vores kemiske sprøjtemidler kan være giftige for bestøvere som bier, sommerfugle og andre insekter. Når vi har færre insekter, er der også mindre mad til vores fugle og smådyr. Derfor har man i EU og Danmark skærpet kravene til hvilke pesticider man må bruge på markerne, og det er noget man fortsat arbejder på at forbedre i Danmark.

Vi forstyrrer jorden og kontrollerer vandet 

Når vi forstyrrer jorden ved f.eks at pløje rigtig meget, forstyrrer vi jordens naturlige økosystemer, som kan forringe jordens sundhed på lang sigt. Når jorden bliver trykket sammen af store maskiner, bliver det sværere for regnorme, biller og andre jordlevende dyr at bevæge sig og skabe vigtige hulrum i jorden. Det gør det også sværere for planter at vokse. I sidste ende kan det betyde, at vi bliver nødt til at forstyrre jorden endnu mere og bruge endnu mere gødning og pesticider for at sikre, at vi kan blive ved med at dyrke nok planter - og det er alle ting, der er med til at forringe biodiversiteten.

Hvad er forskellen på de forskellige måder at dyrke planter på? 

Er du mere nysgerrig på hvordan vores landbrug påvirker biodiversiteten i Danmark kan du kigge nærmere på lidt detaljer om konventionelt, økologisk og regenerativt landbrug.

  • De planter vi spiser, er for det meste dyrket konventionelt på store, ensformige marker, hvor man dyrker én plante ad gangen. Det konventionelle landbrug er supereffektivt, blandt andet fordi de bruger pesticider, kunstgødning og en masse pløjning. I Danmark dyrker vi især byg, hvede, raps og majs, hvoraf det meste bruges til dyrefoder.

    Store, ensformige marker (monokulturer), gør at mange af vores vilde dyr og planter ikke har noget sted at bo eller noget at spise. Pesticider bidrager til tilbagegangen af bestøvere og insekter, mens intensiv jordbearbejdning som pløjning og store maskiner trykker jorden sammen og påvirker mikrolivet. Når man bruger store mængder af kunstgødning, bliver næringsstoffer vasket i naturen. Hop op til det her afsnit for mere om dette.

  • Lidt over 10% af vores landbrug er økologisk. Økologisk landbrug har større krav i forhold til natur- og miljøhensyn og dyrevelfærd. Økologiske marker indeholder ofte flere vilde fugle, insekter og planter sammenlignet med konventionelle marker. Man mener, at det især skyldes at økologerne ikke bruger pesticider og andre kemiske sprøjtemidler - til glæde for insekter, andre smådyr og jordlivet.

    Økologer bruger heller ikke kunstgødning på deres marker, men i stedet kun gylle. Sammenlignet med kunstgødning optager planterne næringsstofferne fra gyllen langsommere. En fordel er dog, at mikrolivet i jorden også får gavn af gyllen. Som økolog planter man også efterafgrøder, det vil sige planter, der suger kvælstof til sig og på denne måde hjælper med at få næring i jorden.

    Fordi økologerne ikke bruger kemi og kunstgødning, betyder det, at deres udbytte på markerne er markant mindre end en konventionel mark. Det betyder, at det kræver meget mere areal at dyrke økologisk end at dyrke konventionelt.

    En stor del af de økologiske planter går til foder, da økologerne har sværere ved at importere økologisk foder til deres dyr, end det konventionelle landbrug

  • Regenerativt landbrug fokuserer på at gøre jorden sundere ved at pløje så lidt som muligt, hele tiden have planter på marken, og øge biodiversiteten med f.eks. at have træer og buske på deres marker. I regenerativt landbrug har man som regel flere afgrøder på samme mark, og tit også dyr, for at efterligne naturens økosystemer.

    Denne måde at dyrke på, skaber levesteder for insekter og forbedrer jordens mikroliv, og modarbejder også næringsstofudvaskning. På trods af alle disse gode effekter ved det regenerative landbrug har det, som alle andre landbrug, stadig en påvirkning på naturen ved at udlede næringsstoffer og optage plads, som naturen ellers kunne have brugt.

    Regenerativt landbrug har endnu ikke set sin store udbredelse i Danmark endnu og er ikke veldefineret. Det er en nyere produktiongsgren, som begynder at vokse frem særligt presset frem af store internationel fødevarekoncerner som Carlsberg og Nestlé.

    Pssst… vi har et helt vidensunivers om regenerativt landbrug her!

Det vigtigste for biodiversiteten er plads og fred!

Når en ejendomsmægler skal vurdere værdien af et hus, lyder det altid "beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed". Vores biodiversitet ville sige "plads, plads, plads". Vi mennesker har det med at forstyrre en hel del med vores forskellige aktiviteter, og det har tit negative konsekvenser for biodiversiteten i Danmark. Den har derfor brug for plads til at få ro fra os mennesker og for at kunne skabe naturlige økosystemer, som den kan trives i. Oven i det med pladsen, har biodiversiteten selvfølgelig også præferencer for, hvordan den plads så skal se ud. Biodiversiteten leder blandt andet efter: naturnationalparker, urørt skov og smukke ådale, som den kan boltre sig på.

Vi kan sagtens få mere plads til natur i Danmark. Der er også forandringer på vej i landskabet, for eksempel med flere planlagte naturnationalparker og de 15% af landbrugsjorden, der skal pensioneres til blandt andet naturformål. Helt overordnet skal vi i gang med at lave mange flere planter som mennesker kan spise og samtidig have en mindre produktion af kød fra kvæg, svin og kylling.

  • I den urørte skov får træerne lov til at vokse sig gamle og krogede - her fælder man nemlig ikke træ til at sælge. Ældre træer får sprækker og huller, og det er der mange arter som godt kan lide, fra spætter og flagermus til insekter og svampearter. Væltede træer får lov til at lægge og rådne og det er guf for svampe og insekter, der lever af at nedbryde træstammer, blade og grene. Derfor har urørte skove et stort potentiale for et mere varieret liv af særligt svampe og insekter.

Hvordan kan du handle på naturens vegne med din indkøbskurv?

Vi ved godt, at der ikke altid har overskud til at stå og regne fødevaresystemer og værdikæder ud ned i supermarkedet. Derfor har vi lavet en kort tjekliste, som du kan handle efter med omtanke for både natur og biodiversitet: 

1.

Spis mere mad, der kommer direkte fra marken - skær ned på kødet

2.

Spis fisk efter sæson og spis de arter som vi har massere af - det kunne være sild, makrel, kuller, hvilling og kulmule

3.

Undersøg fødevarevirksomheders biodiversitetsstrategi - og lad dig ikke snyde af en vild grøftekant! Tjek både hvad de selv  skriver og hvad andre skriver om dem.

Vokser interessen udover dine ugentlige indkøb? 

1.

Bliv naturturist - så det kan betale sig for lodsejere at varetage naturen

2.

Støt store, danske naturprojekter (f.eks. Den Danske Naturfond)

3.

Er du helt vild? Få anpart i et dyr, der er naturforvalter og få kød fra et dyr, der hjælper til at skabe biodiversitet i Danmark

Hvis du kunne tænke dig at vide mere, så anbefaler vi at læse dem her:

Vidensuniverset er udviklet i samarbejde med:

Har du spørgsmål?

Kontakt Nina:

Nina McAlpine Holst, projektmedarbejder og ansvarlig for vidensuniverset

Nina er faglig projektleder Frejs natur og biodivesitetsprojekter - og det er også her hendes hjerte ligger. Hun har en kandidat i naturforvaltning fra Københavns Universitet og interesserer sig særligt for hvordan virksomheder arbejder med grøn omstilling, bæredygtighed og biodiversitet. Derudover er hun engageret i EU dagsordenen og tager sig også af Frejs projekter på dette område.

Nina er faglig konsulent på andre projekter og bidrager med grøn viden med sin faglighed indenfor biodiversitet, bæredygtighed og arealanvendelse.

Du kan kontakte Nina på nina@taenk-frej.dk eller mobil 42 94 11 35.