Fra branchen til borgen:
Natur og bioiodiversitet

Skal du være med?

Vi afslutter projektet med et brag af et stormøde på Christiansborg, onsdag den 29. oktober.

Den private sektor skal engagere sig i natur og biodiversitet

Som art fylder vi mennesker kun 0,01 % af jordens biomasse. Men vores påvirkning er langt større. Vi overskrider gradvist flere og flere af planetens grænser. Fødevaresektoren alene overskrider hele fire, blandt andet den for biodiversitet. Sammenlignet med andre sektorer, så har fødevaresektoren også den største påvirkning af biodiversitet.

Der er stort momentum for natur og biodiversitet netop nu – regulering i EU og Danmark sætter i højere grad end tidligere emnet på den politiske dagsorden, samtidig med at private initiativer udvikler sig med rivende hast. Det kan dog være svært at finde ud af, hvordan man som fødevareaktør skal prioritere at arbejde med natur og biodiversitet, sikre meningsfulde tiltag og samtidig drive sin foretning.

Formål med projektet

Vi ønsker med projektet at skabe handlekraft og politisk handlerum til at igangsætte meningsfulde biodiversitetstiltag i fødevaresektoren.

Projektet fokuserer primært på dialog og samarbejde mellem aktører i fødevaresektoren, sekundært på inddragelse af andre aktører, såsom grønne organisationer, forskere og det politiske system.

Vi håber, at projektet kan bidrage til at:

  • Skabe et stærkt fundament for sektorens videre arbejde med natur og biodiversitet, blandt andet ved at øge den fælles forståelse for meningsfulde biodiversitetstiltag

  • Styrke samarbejde og netværk på tværs, og skabe grobund for fremtidigt netværk til sparring på natur- og biodiversitetstiltag

  • Sætte natur- og biodiversitet højere på den politiske dagsorden, og skubbe på nye politiske rammer, der fremmer arbejdet med biodiversitet i fødevaresektoren

Projektet er støttet af en bred partnerkreds inden for fødevaresektoren og består af:

Derudover er projektet støttet af

Bevillingsnr: NNF24SA0100284

Aktiviteter

19. marts 2025

Workshop hos Aquapri
Dagen stillede skarpt på partnernes påvirkninger på natur og biodiversitet og proportioner på disse. Derudover havde vi oplæg fra WSP og Arla, omkring hvorfor det er vigtigt at arbejde med biodiversitet som privat virksomhed, og konkrete eksempler på, hvordan det kan se ud.

16. maj 2025

Workshop hos Kattrup Gods
Dagens fokus var her på at forene grønne stemmers drømme for fødevaresektorens arbejde med natur og biodiversitet med virkeligheden hos fødevaresektoren. Til workshoppen blev der både kigget på handlemuligheder, barrierer, og på hvilke aktører der i praksis skal handle for at ændre status quo.

Psst… vi har et helt vidensunivers om biodiversitet og kost

Smut ind og bliv klogere her

Frejs workshop hos Kattrup Gods

Nysgerrig?
Kontakt Nina:

Nina McAlpine Holst, projektleder

Nina er faglig projektleder Frejs natur og biodivesitetsprojekter - og det er også her hendes hjerte ligger. Hun har en kandidat i naturforvaltning fra Københavns Universitet og interesserer sig særligt for hvordan virksomheder arbejder med grøn omstilling, bæredygtighed og biodiversitet. Derudover er hun engageret i EU dagsordenen og tager sig også af Frejs projekter på dette område.

Nina er faglig konsulent på andre projekter og bidrager med grøn viden med sin faglighed indenfor biodiversitet, bæredygtighed og arealanvendelse.

Du kan kontakte Nina på nina@taenk-frej.dk