Hvordan skaber man incitament til, at landbruget reducerer sine udledninger?

Drivhusgasafgift

Spring direkte videre til Svarer-udvalget!

Et landbrug i forandring

Landbruget er ved at forandre sig, dette står endnu mere klart med den kommende indførelse af en drivhusgasafgift. Uanset, hvor man står i debatten, er afgiften uundgåelig. Fra politikere til grønne organisationer og landbrugssektoren er der bred enighed om, at det er på tide at komme landbrugets udledninger af drivhusgasser til livs. Men hvordan vil afgiften se ud? Og hvordan vil den påvirke landbruget?

I dette vidensunivers kan du blive klogere på nogle af de store diskussioner, der er i forhold til at indføre en drivhusgasafgift på landbruget. Dette vidensunivers er til dig, der vil have et overskueligt overblik over fordelene, ulemperne og faldgrupperne i forhold til indførelsen af en drivhusgasafgift. Baseret på dialog mellem grønne organisationer og landbruget selv, har vi sat os i midten og prøvet at finde ud af, hvor skoen trykker, hvor den passer, og hvor den mangler nogle nuancer. Alt dette dykker vi ned i, lige her!

Klik videre her!

Her kan du læse om, hvorfor en drivhusgasafgift på landbruget kommer, hvad grundlaget er for en afgift, og hvordan den bliver udformet. Dette giver en grundforståelse for afgiften.

Her kan du læse om de største uenigheder og diskussioner, der er omkring udformningen af en drivhusgasafgift. Her går vi i dybden med, hvad forskellige aktører mener, og hvor skoen egentlig trykker, når det kommer til en afgift.

Her kan du få en oversigt over forskellige aktørers modeller for en drivhusgasafgift på landbruget, og hvordan de hver især tænker, den konkret skal udformes.

Der kommer en afgift…

Det har regeringen slået fast utallige gange. Hvordan den bliver udformet, ved vi dog endnu ikke. Selvom der er enighed om, at det er nødvendigt at reducere landbrugets udledninger, så er der ikke enighed om, hvordan det skal gøres. Hvad der er den rette model for en afgift, og hvordan den bør udformes, er stadig op til diskussion. Det eneste vi kan vide er, at der kommer en eller anden form for drivhusgasafgift på landbruget.

Inden vi snakker om selve drivhusgasafgiften, er det vigtigt at se på, hvor udledningerne fra landbruget stammer fra.

Den største del af landbrugets udledninger kommer fra husdyr, gødning og lavbundsjorde. Metan stammer fra dyrs vom - især drøvtyggere - samt fra håndteringen af gødning. Lattergas udledninger stammer blandt andet fra gødning i jorden. Fra kulstofholdige lavbundsjorde udledes der primært CO2, når de er blevet drænet og dyrket.

Hvordan udleder landbruget drivhusgasser?

Resten af landbrugets udledninger kommer fra landbrugets energiforbrug. Sammen med resten af den danske industri har landbruget faktisk allerede en CO2-afgift. Energiforbruget i landbruget udleder ret lidt ift. de udledninger, der kommer fra produktion af afgrøder og dyr. Denne nye afgift skal derfor forsøge at ramme de udledninger, som ikke allerede har en afgift.

Grunden til, at man også kalder drivhusgasagiften på landbruget for en CO2e-afgift, er fordi man omregner til CO2-ækvivalenter. Årsagen til det er, at metan og lattergas er langt mere potente gasarter, derfor bliver den samme mængde regnet om til, hvor meget det ville svare til som CO2. Man kan se på det som en valuta, hvor nogle landes møntenheder er mere “værd” end andres.

Er landbrugets udledninger stagneret?

Landbruget tegner sig for omkring en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudslip. Så det er afgørende, at landbruget reducerer sine udslip markant for at nå landbrugsaftalens klimamål - en reduktion på 55-65% inden 2030 - og for at Danmark kan blive klimaneutralt inden 2050. Landbruget har faktisk fået rabat på reduktionsmålene i 2030, da målet for den samlede drivhusgasreduktion fra Danmark ligger på 70%.

Man har da også kunnet se et fald i drivhusgasserne på 19% fra 1990 til 2021 i landbruget. Udfordringen er dog, at landbrugets udledninger mere eller mindre har stået stille siden 2011. Og kigger man på Energistyrelsens fremskrivning frem mod 2035, ser det billede ikke ud til at ændre sig uden indgriben, på den ene eller anden måde.

Energistyrelsen. (2023). Klimaplanen 2023 - Hovedrapport. Hentet fra https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/kf23_hovedrapport.pdf.

Hasforth, T. (2022) Klimamål i landbruget – sammenligning af en ren afgiftsmodel vs. en ren støttemodel. Concito. Hentet fra: https://concito.dk/udgivelser/klimamaal-landbruget-sammenligning-ren-afgiftsmodel-vs-ren-stoettemodel

Erhvervets egne løsninger

Selvom det ikke ser godt ud for landbrugets udledninger, så har erhvervet faktisk prøvet at finde deres egne løsninger. Virksomheder som Arla, DLG, Danish Agro og Danish Crown har sat mål om at blive klimaneutrale i 2050. Både Arla, DLG og Danish Crown har skrevet sig op til Science Based Target, som du kan høre mere om i videoen he til højre.

Derudover har Arla igangsat en ambitiøs incitamentsmodel. Førhen kunne landbrugere sælge deres mælk til Arla, hvor prisen blev fastsat efter kvalitet, protein og fedt. Men nu bliver et nyt parameter tilføjet - nemlig bæredygtighed. Arla giver således en økonomisk belønning til de landbrugere, der laver bæredygtighedstiltag i egne produktioner. Dette kan være mange forskellige tiltag eksempelvis konkrete klimatiltag, men også tiltag for øget biodiversitet.

  • Arlas 19 bæredygtighedstiltag er således: Fodereffektivitet, gødningsanvendelse, arealanvendelse, proteineffektivitet, dyrenes holdbarhed, brug af soja, afgræsning, kontinuerligt plantedække, flerårige afgrøder, permanent græsareal, jordprøvetagning, tjek af biodiversitet og jordens sundhed, biogas eller forsuring i stalden, udbringningsteknik, vedvarende elektricitet og videndeling.

Ifølge Arla selv er dette allerede en rigtig effektiv metode, som mange landbrugere har taget til sig for at reducere deres udledninger. Arla mener selv, at det er nok til at nå landbrugets klimamål i 2030.

Læs mere her om Arlas egen model.

Fordelen ved at overlade ansvaret for reduktionerne til erhvervet selv er, at det udelukkende vil ske i et tempo, hvor markedet også kan følge med. Arlas regner med, at deres reduktioner fra deres landmænd kan sælge til en merpris hos detailkæderne, som i sidste ende får en merbetaling fra os kunder. Det betyder også, at det kræver, at der er en kundegruppe, der ønsker at købe fødevarer, der har reduceret deres udledninger. Derudover er det ikke alle landbrugsvirksomheder, der har indført, eller har planer om at indføre, en model som Arlas endnu. 

Der er dog uenighed om, hvorvidt disse løsninger kan få os hele vejen i mål med klimamålene. Klimarådet mener, at de nuværende virkemidler på markedet ikke er tilstrækkelige til at nå i mål. Det vil derfor kræve yderligere udvikling, hvis vi skal nå i mål igennem erhvervets løsninger alene. Den grønne tænketank Concito mener også, at man ikke kan lægge ansvaret over på virksomhederne alene, disse er nødt til at blive understøttet af reguleringer.

Hvad er en drivhusgas-afgift på landbruget egentlig?

Drivhusgasafgiften på landbruget er en skat, der lægges direkte på landbrugets udledninger af drivhusgasser. Målet med afgiften er at skabe et incitament, der gør, at det kan betale sig for landmændene at reducere deres klimaudledninger. Hvordan de reducerer udledningerne, er op til dem selv. 

Udfordringen er dog, at det er enormt svært at beregne omfanget af udledninger forbundet med hvert enkelt landbrug. Køer, grise og landbrugsjord opfører sig forskelligt fra gård til gård. Det gør det svært at lave en afgift, der rammer ens.

Dette betyder også, at der formentligt vil være tale om en gradvis indføring af en afgift på de områder, hvor man har nogenlunde valide data på udledningerne. Det handler f.eks. om udledninger fra køer, hvor der lægges afgift på antallet af køer. En afgift på antallet af lavbundsjorde, eller måden man håndterer gødning. Fjernes gødningen hurtigt fra stalden og kommer i et biogasanlæg, udleder den mindre, end hvis den får lov at ligge længe og spredes direkte på marken.

Vi kan ikke undvære mad. Der er derfor også stor enighed om, at det fortsat skal være muligt at producere omtrent samme mængde fødevarer, som vi gør i dag, hvor vi ca. brødføder, hvad der svarer til 15 mio. mennesker. En afgift skal derfor sikre en omstilling af landbrugets klimaudledninger, uden at det lukker landbrugsproduktionen og på en måde, så det kan måles og opgøres fair på tværs af forskellige bedriftstyper.

Det er vanskeligt! Derfor opstår der hurtigt diskussioner og uenigheder om udformningen af en afgift.

Tænkeboks: Pisken eller Guleroden?

Grunden til at man vil indføre en pisk, er fordi det giver rigtig god mulighed for at skabe incitament. Ifølge økonomer er en afgift den langt billigste og mest effektive måde at sikre, at landbruget opnår deres reduktionsmål. Her undgår man ineffektive løsninger og tiltag, som vil spænde ben for den grønne omstilling i landbruget. Man kan sige, at pisken er et simpelt men effektivt redskab, der sikrer den bedste omstilling.

Det gode gamle eksempel med pisken og guleroden er et godt billede på en drivhusgasafgift på landbruget. Pisken er en afgift, der skal skubbe landbruget til at udlede mindre, imens guleroden er kompensationsordninger, der hjælper dem til at tage de grønnere valg.

For at sikre en fødevareproduktion i fremtiden er de fleste aktører enige i, at en afgift ikke skal stå alene. Den skal stå sammen med en gulerod i form af en tilbagebetaling til landbruget. Dette kan enten være i form af et bundfradrag, støtte til at købe nye dyre teknologier, der kan reducere dine udledninger, eller støtte til produktionsomlægningen fra f.eks. animalsk til mere plantebaseret.

Hvordan man laver den bedste afgift, er dermed ikke den eneste diskussion, der deler vandene. Men også hvordan man sørger for at tilbagebetale de midler, der kommer af afgiften. Det er vigtigt at huske, at en afgift på landbruget ikke kun er en afgift. Det er et forsøg på at skabe incitament til, at landbruget kan reducere deres udledninger.

Svarer-udvalget

I 2022 kom den nye SVM-regering med et regeringsgrundlag, som fremlagde et forslag for en drivhusgasafgift på landbruget. Formålet med afgiften skulle være at landbruget, ligesom alle andre erhverv, skal nå deres klimamål. Herigennem blev der nedsat en ekspertgruppe for en grøn skattereform, som skulle finde den bedst mulige løsning på en drivhusgasafgift for landbruget. En der tager hensyn til erhvervet, men også fremmer en effektiv grøn omstilling for at nå de danske klimamål for landbruget.

Allerede i efteråret 2022 skulle denne oprindelige rapport være udkommet. En rapport der er blevet kaldt ‘afgørende for den grønne omstilling’, og som Klimarådet ser som “flagskibet i den danske klimaindsats”. Men vi afventer stadig et svar.

  • Svarer-udvalget er en ekspertgruppe, som regeringen har nedsat for at komme med et bud på, hvordan Danmark som foregangsland kan lave en samlet CO2e-afgift for landbruget. Ekspertgruppen består af professor i økonomi Michael Svarer fra Aarhus Universitet, Peter Birch-Sørensen, professor i økonomi ved KU, Claus Thustrup Kreiner, professor i økonomi ved KU, Mette Termansen, professor i klima- og miljøøkonomi ved KU, Joan Faurskov Cordtz, Partner hos PwC og skatteekspert samt Susanne Juhl, der er uafhængig konsulent.

Svarer-rapporten: De tre modeller for en drivhusgasafgift

Svarer-udvalget er kommet frem til tre mulige modeller for hvordan en drivhusgasafgift på landbruget kan skrues sammen. Fælles for de tre modeller er, at de ifølge Svarer-udvalget alle skulle opfylde landbrugets klimamål.

Udgangspunktet for modellerne er, at de tager hensyn til flere faktorer i samfundet og sikre, der er balance mellem dem. Alt efter hvilken model man kigger på, er hensynene vægtet forskelligt.

Lad os tage et kig på de forskellige faktorer:

Den ene hovedfaktor er de samfundsøkonomiske omkostninger. Dette kaldes også for skyggeprisen af en afgift. Dette betyder, de generelle omkostninger, der kommer i et samfund, som ikke kun afregnes direkte i pris. Det kan fx. være de omkostninger, der kan være ved miljøforurening eller sundhed.

Den anden store faktor man skal tage hensyn til, er de såkaldte andre hensyn. Disse andre hensyn kan være lækageeffekten, som vi beskriver senere i vidensuniverset. Et andet hensyn er for eksisterende erhvervsstrukturer. Her tager man hensyn til de konsekvenser, der kan komme på landbrugserhvervet, især at mindske konkurs hos landbruget. Dette kan også være at skabe balance mellem land og by.

Ekspertgruppen for en grøn skattereform (2024) Grøn skattereform - Endelig afrapportering. Hentet fra: https://skm.dk/aktuelt/publikationer/rapporter/groen-skattereform-endelig-afrapportering

Balancen, og hensynet, mellem disse forskellige faktorer er generelt dét, der adskiller de tre modeller fra hinanden. Med model 1, ligger størst fokus på de samfundsøkonomiske omkostninger. Model 2, ligger sig i midten. Og model 3, tager størst hensyn til andre hensyn, som dem beskrevet ovenover. Det er altså de her tre modeller, man fra politisk hold nu skal skæve til i udformningen af en endelig afgift.

Banen er kridtet op som følger:

Model 1: Billige samfundsøkonomiske reduktioner

Model 2: Delvis hensyntagen til ændringer af erhvervsstruktur og lækage

Model 3: Yderligere hensyntagen til ændringer af erhvervsstruktur og lækage

Herunder kan du se kort om alle tre modeller:

  • Dette er en høj ensartet CO2e-afgift på 750 kr. pr. ton CO2e

    ”Ekspertgruppens forslag til model 1 lægger mest vægt på samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet, men indebærer en væsentlig nedgang i landbrugsproduktionen, særligt inden for kvægdrift. Den forventede produktionsnedgang medfører en relativt høj lækagerisiko.”

    Ifølge rapporten vil den foreslåede model pålægge afgifter på alle landbrugsudledninger. Dette reducerer omkostningerne for samfundet og reducerer landbrugets udledninger mest effektivt. Modellen medfører også strukturelle ændringer, især en nedgang i den animalske produktion, hvilket kan medføre stor risiko for lækage.

    Denne model vil med størst sandsynlighed også være den, hvor man vil se den største reduktion i arbejdsstyrke i landbruget. Samtidig forventes det, at forbrugerpriserne på varer fra danske slagterier og mejerier kan stige, men dette er kun med 4,5 kr. for 500 g oksekød.

  • CO2e-afgift på 750 kr. pr. ton CO2e, men med 50% bundfradrag.

    Derfor vil den effektive afgiftssats være på 375 kr. pr. ton CO2e i 2030

    ”Model 2 lægger vægt på at erstatte CO2e-reduktioner opnået via produktionsnedgang med reduktioner fra tiltag af mere teknologisk karakter, som reducerer lækagen, men er samfundsøkonomisk mere omkostningstunge.”

    I model 2 bevares incitament til CO2e-reduktioner fra model 1, samtidig med at der lægges større vægt på at bevare den eksisterende erhvervsstruktur og reducere risikoen for lækage i landbruget. Derudover fokuserer modellen mere på anvendelsen af teknologiske løsninger. I denne model er det effektive afgiftsniveau lavere. Denne model kan siges at være en mellemløsning og vil have moderat påvirkning på beskæftigelse.

  • CO2e-afgift på 250 kr. pr. ton CO2e, men med 50% bundfradrag.

    Derfor vil den effektiv afgiftssats være på 125 kr. pr. ton CO2e i 2030

    ”Model 3 lægger i endnu højere grad vægt på at mindske produktionsnedgangen via yderligere tekniske effekter, men indebærer en endnu højere samfundsøkonomisk omkostning samt en væsentlig årlig belastning af statens finanser og større usikkerhed om de opnåelige tekniske reduktioner.”

    I model 3 prioriteres bevarelse af den eksisterende struktur i landbruget og minimering af risikoen for, at udledninger flyttes andre steder hen. Afgiften på husdyr sænkes til 125 kr. pr. ton CO2e for at matche niveauerne for visse industrielle processer.

Danmark er det første land i verden, der forsøger at indføre en klimaafgift på landbruget. Det gør, at der er utrolig mange usikkerheder ved at udforme en afgift. Det skaber debat og uenigheder om effekterne af en klimaafgift, og hvordan den bør indrettes. I det følgende afsnit vil vi komme ind på nogle af de største diskussioner og sværeste dilemmaer.

Dette afsnit er blevet til efter grundig research på emnet samt på baggrund af en række dialogmøder arrangeret af Frej i samarbejde med Concito og Landbrug & Fødevarer. Til møderne var der inviteret aktører fra forskellige grene af landbruget; erhvervet, organisationer, politikere og forskere. Til debatterne blev der bl.a. diskuteret afgift, teknologiske virkemidler, lækageeffekt, kompensation og EU støtte. Indsigterne fra møderne bliver brugt i dette vidensunivers, men der citeres ikke direkte, og det er alene Frejs udlægning af dilemmaerne.

Teknologisk eller strukturel udvikling?

Et af de store spørgsmål som var oppe og vende, var spørgsmålet om landbruget skulle reducere sine udledninger gennem teknologiske løsninger eller strukturel udvikling.

Fokuserer vi alene på, at vi kan nå drivhusgasreduktionerne gennem teknologiske løsninger, så betyder det, at vi kan fastholde antallet af grise og køer og producere nogenlunde på samme måde, som vi gør i dag men med nye teknologier og tilpasninger i systemerne.

De teknologiske tiltag kunne f.eks. være fodertilsætningsstoffer, der reducerer metan-udledningerne fra køernes vom (Bovar) eller nitrifikationshæmmere, som man kan tilføje til gødningen inden det spredes på marken, så lattergasudledningen reduceres. Du kan læse mere om de teknologiske virkemidler, som vi kender til i dag, og som vil kunne skabe signifikante reduktioner i landbruget, i vores vidensunivers som handler om klimaværktøjet ESGreen Tool.

Tryk på billedet for at læse mere om ESGreen Tool

Fordelene ved at fokusere på teknologiske fremskridt er, at det vil kunne reducere udledningerne markant, og der kommer hele tiden nye teknologier til. Ulemperne er blandt andet, at de nyeste teknologier er meget dyre. En afgift vil kunne sikre, at landmanden har incitament til at bruge teknologierne, fordi de er billigere end en afgift, men det vil de facto være en statsstøtte til én bestemt teknologi, som man så satser på skal løse det. Det kan være konkurrenceforvridende, forsinke at andre teknologier kommer til og forsinke nogle mere strukturelle forandringer af fødevaresystemet. Derudover er der mange aktører, der mener, at det er etisk forkert at anvende teknologier, som er unaturlige, og som ændrer ved jordens eller dyrenes naturlige processer. 

Der er desuden uenighed om, hvorvidt vi kan nå alle klimareduktionerne alene gennem teknologiske fremskridt. Danmark er et lille land, så de nyeste teknologier, der udvikles, er sjældent udviklet i Danmark. Derfor er det ikke sikkert, at afgifter og støtte sørger for at udvikle nye teknologier, der gør, at landbruget kan nå reduktionsmålene. Dette kaldes også for hockeystavs fejlslutningen.

En strukturel ændring indebærer, at vi omlægger produktionssystemet totalt. Den helt store debat går på, at en stor del af den animalske produktion nedlægges for at give mere plads til plantebaserede alternativer. Her menes, at måden hvorpå landbruget skal reducere deres udledninger, er ved at skifte fra højt udledende produktionsformer til de mindre udledende. For eksempel vurderes mælkeproduktionen at være særligt udfordret af afgifter, da produktionsformen udleder store mængder metan. En afgift kunne skabe incitament til at mindske mælkeproduktionen og i stedet satse på plantebaserede drikke, som ville reducere landbrugets udledninger markant. En strukturel omstilling indebærer, at en del af de nuværende produktionstyper omlægges, nedlægges, eller går konkurs for at give plads til f.eks. mere plantebaserede produktioner. Vi ser faktisk allerede i dag et fald i særligt svineproduktionen grundet svære konkurrencevilkår på de globale markeder.

Det er dog langt fra sikkert, at en afgift vil kunne sikre en strukturel udvikling af landbruget. Markedet for plantebaserede alternativer er endnu ikke stort nok til at kunne afsætte en øget produktion. Skal vi have en strukturel udvikling af landbrugsproduktionen, så skal det ses i sammenhæng med en udvikling af det globale forbrug. Der skal være et marked for de alternative fødevarer, før de kan produceres. Derfor er mange i landbruget nervøse for, at en afgift vil have fokus på at fremme et produktionssystem, som ikke kan sælges til forbrugeren. 

En afgift skal gerne sikre, at det er op til landbrugerne selv at vurdere, om teknologierne er de rette at anvende, og/eller de skal satse på andre produktionstyper. Formentlig vil begge dele ske.

Lavbundsjorde

Selvom der er stor uenighed om, hvordan man reducerer udledningerne bedst, er der én ting, der har været enighed om under dialogmøderne: udtagning af lavbundsjorde er ret smart. Og det kommer en drivhusgasafgift forhåbentligt til at skubbe til!

Hvad er lavbundsjorde?

Lavbundsjorde, tørvejorde eller organogenejorde, et kært barn har mange navne. Lavbundsjorde er meget kulstofholdige jorde, der udleder CO2, når de bliver drænet. Dette er fordi, de tidligere har været vådområder, hvor mange planterester er blevet optaget i jorden og omdannet til kulstof. Dette gør, at når man begynder at dræne og dyrke lavbundsjorde, bliver alt dette kulstof udledt i atmosfæren i stedet for at ligge i jorden. Det betyder, at lavbundsjordene over tid bliver mindre og mindre kulstofholdige. Det handler derfor om at stoppe med at dyrke dem, imens de stadig indeholder kulstof. Dette gør man f.eks. ved en aktiv udtagelse af jorden, hvor man vådlægger jorderne igen.

Lavbundsjorde udgør ca. 7% af landbrugets samlede areal, men står for ca. ⅓ af landbrugets udledninger. Udtagning er derfor en relativ nem metode, som vil tage os et godt stykke af vejen til at reducere udledninger i landbruget.

Landbrugerne opretholder produktionen af dem, bl.a. fordi de får EU’s landbrugsstøtte, hvis de dyrker dem. En drivhusgasafgift, som giver en høj afgift for at dyrke lavbundsjordene, vil kunne gøre det mindre attraktivt at opdyrke disse jorde.

Det er vigtigt at notere, at staten har fokus på at udtage lavbundsjorde og er i gang med at opkøbe jorderne fra landbrug. Aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 (landbrugsaftalen) indeholder en ambition om at udtage og ekstensivere 100.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde. Selvom aftalen er fra 2021, er der først kommet rigtig gang i udtagningerne nu, hvor ca. 38.600 ha. er ved at blive udtaget. Dette kan være en langsommelig proces, da udtagning ofte involverer flere landbrugere, der frivilligt skal afstå arealer. Andre barrierer er, at det kan påvirke de omkringliggende miljøforhold og infrastruktur, hvilket gør det uønsket at vådlægge områderne. En drivhusgasafgift på landbruget ville kunne sætte skub i disse processer, da det virker oplagt at udtage ens lavbundsjorde.

Lavbundsjorde har allerede udledt mere end man troede!

Nye tal fra Aarhus Universitet viser desværre, at en større andel end forventet af kulstof fra lavbundsjordene allerede er forsvundet ud i atmosfæren. Dette betyder ikke, at vi skal ånde lettet op, men at vi skal skynde os!

Udtagning af lavbundsjorde vurderes dog stadig til at være et vigtigt virkemiddel. De lavbundsjorde, der stadig indeholder store mængder kulstof, bør derfor udtages hurtigst muligt, inden de afgasser.

Lækageeffekten

En af de diskussioner som er mest oppe at vende, når det kommer til en afgift, er spørgsmålet om lækage. Lækage betyder, at noget ikke holder tæt - det lækker. I den her forbindelse betyder det, at fødevare- produktionen lækker til resten af Europa - og måske endda verden.

Hvis afgifterne bliver for høje, og det ikke længere er økonomisk rentabelt at producere i Danmark, er der risiko for, at produktionen flytter til udlandet - det kaldes for lækageeffekten. Det er, hvad nogle mener, vil være bagsiden af medaljen på en afgift og i yderste konsekvens en total afvikling af landbruget herhjemme.

Hele diskussionen går derfor på, hvor stor lækageeffekten er.

Forskellige grupper har forsøgt at vurdere den mulige lækageeffekt, men det er en kompleks størrelse og budene ligger på alt mellem 11 procent og 85 procent og vidner mest af alt om, at det er svært at komme med et konkret bud på. Lækageeffektens omfang afhænger af en lang række faktorer - herunder klimapolitikken i udlandet. Hvis andre lande implementerer en strammere klimapolitik, ligesom vi gør i Danmark, vil det også reducere lækagen. Der vil ikke være god grund til at flytte produktionen til udlandet, hvis de samme udgifter også gælder i udenlandske produktioner - så kan man ligeså godt købe danske kartofler. De fleste andre lande har skrevet sig op til Paris-aftalens mål og dermed forpligtet sig til at reducere deres udledninger. Spørgsmålet er bare, om de materialiserer sig i konkrete politiske beslutninger. 

Uanset hvad skal en afgift forsøgsvist indføres på en måde, der mindsker lækage mest muligt. Det kan f.eks. gøres gennem en tilbageførsel af indtægterne til erhvervet. Det er den model, regeringen lægger op til. Altså, at alle indtægterne fra en afgift (pisken) kommer tilbage igen til erhvervet som støtte til omlægning (gulerod).

Landbruget er et konkurrenceudsat erhverv, der generelt har høj risiko for lækageeffekt. Fødevarer er nemme at erstatte, da de generelt er nemme at producere og handle med på tværs af landegrænser. Dette gør, at man sagtens som dansk forbruger har mulighed for at købe svin fra Polen som alternativ til dansk produceret svin.

Men betyder lækageeffekten så til gengæld ikke, at vi opnår vores klimamål? Jo.. og Nej. Vi vil komme i mål med de danske klimamål for landbruget, hvis vi importerer alle vores fødevarer og intet producerer selv. De globale drivhusgasudledninger vil dog ikke falde, såfremt der er 100 pct. lækage. Antaget at hvis vi lukker en mælkeproduktion i Danmark, så vil der komme en ny et andet sted i verden. Drivhusgasudledningerne vil i stedet følge med produktionen over landets grænser, hvilket betyder, at ændringerne kun sker på nationalt plan og ikke på globalt niveau. Vi vil derfor blot skubbe problemet til andre lande.

Skal der afgift på forbrug eller produktion?

Hvis det er så kompliceret at lægge en afgift på produktionen, hvorfor så ikke bare lægge den ude i køledisken hos os forbrugere? På den måde undgår vi, at dansk producerede varer bliver dyrere end udenlandske varer, da drivhusgasafgiften vil ramme både udenlandske og danske fødevarer, hvilket ikke er tilfældet, hvis man lægger den på produktionen, fordi vi kun har mulighed for at lægge den på de danske landbrug (Selvom vi gerne ville kunne bestemme over andre landes politik). 


Lægges en afgift på forbruget, vil de varer, som udleder mest være dyrest. Vi ved, at prismekanismer virker. Det vil dermed skubbe os forbrugere til at købe de varer, der har en lavere klimaudledning af den simple grund, at de er billigere. 

Ulempen er dog, at afgiften kun vil påvirke det vi danske forbrugere spiser. Da Danmark producerer mad til ca. 15 mio. mennesker - altså ca. tre gange så mange mennesker, som vi er i Danmark, så vil det ikke have nævneværdig betydning ude i produktionen. Det vil ikke skabe nok incitament for landbrugerne til at reducere deres drivhusgasudledninger.

Det kan dog i sig selv være en god idé at indføre en afgift på forbruget. Danskerne har et af verdens højeste klimaaftryk fra vores fødevareforbrug, som alene står for 20 pct. af vores samlede forbrugsbaserede udledninger. Det skyldes primært, at vi har et af verdens højeste forbrug af animalske fødevarer. Hvis du vil have en opgørelse over danskernes forbrugsbaserede udledninger, kan du læse mere her.

En afgift på forbruget giver derfor rigtig god mening. Den kan bare ikke stå alene, når målet er at få landbrugsproduktionen til at udlede mindre. Derfor er det vigtigt en afgift både rammer forbruget, men også produktionen!

Minter, M., Jensen, C.L. and Chrintz, T. (2023) Danmarks Globale Forbrugsudledninger. Concito. hentet fra: https://concito.dk/udgivelser/danmarks-globale-forbrugsudledninger

En gulerod kan gives på mange måder: Tilbagebetaling, teknologistøtte eller bundfradrag?

De fleste er enige om, at en afgift (pisk) ikke kan stå alene, når drivhusgasafgiften skal indføres på landbruget. Der skal også en gulerod til for særligt at undgå lækageeffekter og for at kompensere for, at landbrugsjorden vil falde i værdi. Det kan ske på flere måder. Der er forslag om en gradvis indføring af afgiften, tilbagebetaling af midler, bundfradrag og økonomisk støtte for at hjælpe landmændene med at tackle de potentielle økonomiske udfordringer.

Gradvis indføring af afgiften

En gradvis indføring af afgiften vil give landbrugerne mulighed for at forberede sig og gradvist omstille deres virksomhed i takt med afgiftens indfasning. Det skal hjælpe til, at landbruget ikke bliver ramt for hårdt, men stadig skabe incitament for, at landbruget kan omstille sin produktion.

Tilbagebetaling af afgift midler

Der skal også være mulighed for, at afgiften skal skabe yderligere fremgang i landbruget. Regeringen har allerede meldt ud, at de ønsker, at indtægterne fra en klimaafgift tilbageføres til landbruget. Hvis der indføres afgifter, skal det også være muligt for landbruget at kunne gøre brug af disse midler for at reducere yderligere. Indkomsten for afgiften skal komme som tilbagebetaling, så det sikres, at formålet med en afgift er at nå reduktionsmålene for landbruget.

Dette kan der både være fordele og ulemper ved. Fordelen ved en tilbagebetaling er, at den kan fremme omstillingen meget hurtigere og effektivt, da man kan bruge midlerne direkte til at reducere udledninger i landbruget. Ulempen kan være, hvis tilbagebetaling blot bliver brugt til direkte støtte, og dermed fjerner incitamentet til, at landbrugere reducerer deres udledninger. En anden ulempe kan også være, at disse midler ender i bureaukrati og ikke bliver omfordelt på en ordentlig måde.

Bundfradrag

Et bundfradrag er et samlet beløb, som gør, at man undgår at skulle betale en hvis mængde skat. Det betyder, at man kan undgå at betale noget af afgiften, hvis man indfører et bundfradrag. Dette kan have fordele. Særligt lækage udsatte dele af erhvervet skal have et bundfradrag, så afgiften ikke medvirker til konkurs i for store dele af erhvervet. Ved en gradvis indfasning af afgiften kan bundfradraget med tiden blive lavere.

Økonomisk støtte

Nye teknologier og omstilling af produktion kan være en dyr fornøjelse, både for staten og landbruget. Afgiften skal ikke stå alene til at skabe incitament, der skal være en gulerod, der kan støtte landbruget, så de rigtige løsninger bliver taget.

Hvis landbruget skal kunne omstille sig til en mere plantebaseret produktion eller finde teknologiske løsninger, peges der på, at det er centralt, at der er støtteordninger. Disse kan komme fra erhvervet, som allerede har taget lignende initiativer, men også større fonde som kan hjælpe landbrugere til at reducere deres udledninger.

Dog er det vigtigt, at enhver støtteordning og kompensation implementeres på en måde, der opretholder incitamentet til omstilling. F.eks. giver EU’s nye landbrugsstøtte gennem Ecoschemes støtte til specifikke grønne tiltag i landbruget.

Er svin mere klimavenligt, end du tror?

Det korte svar er nej… medmindre du importerer dit foder, fordi så kan de nemlig se mere klimavenlige ud… på papiret.

Når landbruget pålægges en afgift for udledninger af drivhusgasser, vil den kun omfatte udledninger forbundet med national produktion og ikke udledninger forbundet med produktionen af importerede varer fra udlandet.

I Danmark importerer vi en betydelig mængde af det foder, der bruges til husdyrproduktionen - såsom omkring 1,6 millioner ton sojaskrå fra udlandet. Det betyder, at en stor del af udledningerne fra foder til husdyr ikke tæller med i de nationale udledninger fra det danske landbrug.

I forlængelse af dette vil denne form for opgørelse også spænde ben for øget planteproduktion i Danmark. Planteproduktionen har ikke samme mulighed for at reducere deres udledninger her og nu, som f.eks. en svineproduktion har. Dette gør, at afgiften kan ramme planteproduktionen hårdere.

Det er vigtigt, at en afgift inkorporerer disse problematikker og sørger for at medregne disse og lignende problemstillinger. Det skal noteres, at det kan være ret svært at medregne import af soja i afgiften, derfor foreslås det ikke, at den bliver direkte indregnet. Dog kræver det nok en anden form for regulering, når det kommer til import, da det på ingen måde er fordelagtig at prioritere på en sådan måde, at udledninger “skubbes” til andre lande.

Det kan skabe uheldige incitamenter for visse bedrifter, da deres klimaregnskab kan se bedre ud på papiret, hvis de for eksempel udelukkende bruger importeret foder i deres husdyrproduktion. Det kan endda være fordelagtigt i klimaregnskabet for visse landbrug at skifte fra nationalt produceret foder til foder dyrket i udlandet. Det betyder at landbrugere, der selv producerer foder på egne marker, risikerer at blive hårdere ramt end dem, der importerer deres foder.

Det kan skabe incitamenter til at importere mere foder, hvilket ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt for den overordnede udledning. Import af soja kan have andre negative konsekvenser såsom fældning af regnskov.

Er drivhusgasser det eneste relevante at snakke om, når vi snakker afgift?

Når vi diskuterer afgifter i landbruget, er det vigtigt at huske, at udledninger ikke er den eneste store udfordring i landbruget. Mens drivhusgasser som metan, lattergas og CO2 er afgørende for klimaforandringer, er der også andre miljømæssige udfordringer.

Et af de mest presserende problemer er kvælstof-udledning. Overdreven brug af gødning og kvælstof fra landbruget kan forårsage alvorlige miljøproblemer som vandforurening, iltsvind i vandløb og fjorde, samt tab af biodiversitet. Desuden er pesticidforurening en betydelig bekymring.

I betragtning af disse miljøudfordringer er det værd at overveje, om afgifter bør udvides til at omfatte en bredere vifte af miljømæssige påvirkninger fra landbruget. Afgifter kunne bidrage til at adressere flere miljøproblemer og skabe incitamenter for landbruget til at gå i retning af mere bæredygtige og miljøvenlige praksisser. Der kan dog argumenteres for, at det ikke er nemt at lave en afgift på disse udfordringer, fordi det vil komplicere en opgørelse betydeligt. Og vil det givetvis så være hensigtsmæssigt?

Miljøet skal ikke glemmes, selvom der er en effektiv drivhusgasafgift på landbruget. Miljøproblematikkerne er stadig en kæmpe udfordring, når det kommer til landbrugets bæredygtighedsudfordringer, derfor må en drivhusgasafgift ikke blive en sovepude.

  • I Concitos rapport fra marts 2023 anbefales der en drivhusgasafgift på alle biologiske processer i landbrugssystemet. Der er ikke fremsat en specifik afgift, men 6 konkrete principper der skal hjælpe med at fastlægge en afgift, heriblandt et forslag om støtteordninger ved brug af virkemidler til drivhusgasreduktioner. Der foreslås en indfasning af afgiften for at give landbrugerne tid til at tilpasse sig omstillingen.

    Mere information kan tilgås i følgende rapport.

  • Tænketanken Kraka anbefaler en høj og ensartet CO2e afgift på alle udledninger af drivhusgasser i landbruget, kombineret med investeringer i grønne teknologier. For at modgå eventuel lækage, foreslås der en kompensation i form af enten bundfradrag eller lavere afgiftssats, samt støtte til implementering af grønne teknologier til særligt lækageudsatte brancher. En afgift bør træde i kraft allerede i år, og der bør være stor fokus på at designe en afgift til landbrugets ikke-energirelaterede udledninger så hurtigt som muligt.

    Mere information kan tilgås i følgende rapport.

  • I rapporten fra Økologisk Landsforening støtter de op om en CO2-afgift, som har til formål at nedbringe det overordnede klimaaftryk på landbruget. Der foreslås en model, hvor CO2-afgiften suppleres med en marknaturafgift, som introduceres via EU’s landbrugsstøtte. Der vil desuden indgå en støtteordning til de landbrug, der yder bedre end minimumskravet i form af supplerende betaling fra landbrugsstøtten. I modellen er der desuden fokus på biodiversitet, rent luft- og vandmiljø, samt produktion uden brug af pesticider.

    Mere information kan tilgås i følgende rapport.

  • Rådet for Grøn Omstilling foreslår en kombineret afgift på både produktion og forbrug. Dette sikrer en grøn omstilling i selve produktionen, samt at udenlandsk producerede varer også omfattes af en afgift. Der foreslås en gradvist indfasning af afgiften med start på 500kr pr. ton CO2e, hvorefter afgiften skal stige til det samme niveau som industrien i 2030. Et bundfradrag på selve produktionsleddet kan kombineres med en afgift. Der nævnes desuden et fokus på teknologiske virkemidler såsom udtagning af lavbundsjorde, pyrolyse og nitrifikationshæmmere, som bidrag til omstillingen.

    Mere information kan tilgås i følgende rapport.

  • Det Økonomiske Råd anbefaler, at der skal påføres en CO2-afgift baseret på klimaregnskaber på bedriftsniveau. Der anbefales at indføre to forskellige klimaregnskabsmodeller, som landbrugerne selv kan vælge imellem. Den ene skal være simpel og den anden mere detaljeret. Den detaljerede model skal være fordelagtig for klima effektive landbrug at vælge, da der her vil være mulighed for at få godskrevet flere reduktioner. Der anbefales, at en beskatning baseret på det simple klimaregnskab allerede skal træde i kraft hurtigst muligt med en lav afgiftssats til at starte med. Denne vil stige frem mod 2030.

    Mere information kan tilgås i følgende rapport.

  • Cepos foreslår en afgift på 750kr. pr. ton CO2, svarende til den generelle CO2 afgift i erhvervet.

    I rapporten foreslås der en form for kvotesystem som kompensation, der skal udfases over tid. Desuden bør landbruget blive fritaget af de politiske krav om en bestemt mængdemæssig drivhusgasreduktion i 2030.

    Mere information kan tilgås i følgende rapport.

  • I Klimarådets rapport fra februar 2023 anbefales der en drivhusgasafgift på alle landbrugets drivhusgasudledninger. Afgiften vil give incitament til at reducere udledningerne på to forskellige måder, enten ved en teknisk omstilling, hvor nye grønne teknologier tages i brug eller en strukturel omstilling, hvor produktionen mindskes eller ændres. Analysen undersøger effekten af en afgift på 750kr. pr. ton CO2e, som menes at kunne føre til en teknisk omstilling af landbruget og dermed nå i mål med 2030-målene. Dog er den ikke høj nok til at nå de mere langsigtede mål, og der anbefales dermed at skrue op for afgiften løbende. Mere information kan tilgås i følgende rapport.

Vil du vide mere om fødevarer?

Besøg Frejs vidensunivers!

Vi har samlet explainer-videoer, podcast, debatevents og longreads, så du kan blive klogere på klima, miljø, emballage eller proteiner - på lige den måde, der passer dig.

Vidensuniverset er finansieret af:

Har du spørgsmål?

Kontakt projektteamet:

Malthe Thorshøj, projektleder

Malthe var projektleder på dialogmøderne om incitamentsmodeller i landbruget, hvor han har haft det primære ansvar for at facilitere de 3 møder.

Derudover står Malthe for at lede Frej flere af Frejs projekter gennem faglig procesorienteret sparring. Ved siden af arbejdet i Frej er han bosat i et stort bofælleskab nær Roskilde.

Du kan kontakte Malthe på malthe@taenk-frej.dk.

Josephine Camilla Nielsen, projektmedarbejder

Josephine var projektmedarbejder på dialogmøderne om incitamentsmodeller i landbruget og har været medansvarlig for udarbejdelsen af vidensuniverset.

Hun er projektmedarbejder i Frej, og til dagligt læser hun en kandidat i Agronomi på Københavns Universitet, med speciale i Produktion og Miljø.

Du kan kontakte Josephine på josephine@taenk-frej.dk.